Forsikringskæmpe betaler milliarder for at reducere risiko

AIG kommer ud af andet kvartal med et stort milliardunderskud.
Foto: Suzanne Barlyn/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Suzanne Barlyn/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske forsikringsgigant AIG fik i sit andet kvartal et minus på 7,9 mia. dollar, da koncernen gennemførte et dyrt frasalg af et af sine forretningsområder, ligesom coronapandemien og urolighederne i USA har kostet.

AIG's aktie faldt med 2,7 pct. i mandagens eftermarked.

Salget af aktierne i forretningen i Fortitude Group Holdings, der håndterer forsikringer, hvor der kan rejses krav længe efter policebetalingerne, blev aftalt i slutningen af 2019, men gennemført i juni, og det blev gjort for at nedbringe risikoen i AIG's balance.

Selv om AIG fik 2,2 mia. dollar i forbindelse med frasalget, har det dog kostet 6,7 mia. dollar i kvartalet at skille Fortitude ud og indfri en række forpligtelser.

AIG oplevede desuden i kvartalet af skulle udbetale erstatninger på 674 mio. dollar, hvoraf kravene relateret til covid-19 udgjorde størstedelen, mens urolighederne i USA har kostet 126 mio. dollar.

"Vi navigerer effektivt i det nuværende komplekse miljø på baggrund af det stærke fundament, vi har opbygget over de seneste tre år," siger Brian Duperreault, topchef i AIG, i regnskabet.

"Selv om hidtil uset og fortsættende så er covid-19 en indtjeningshændelse, ikke en kapitalhændelse, for AIG."

Trods det store underskud var der plus til den fortsættende forretning i AIG.

Koncernens justerede overskud per aktie steg nemlig fra 1,43 dollar til 66 cent, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 48 cent. Indtjeningen per aktie inklusive nedskrivninger og frasalg var på negative 9,15 dollar mod et ventet plus på 53 cent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også