Norske forsikringsselskaber afslører rekordmange forsøg på svindel

Svindel for i alt 360 mio. kr. blev opdaget af de norske forsikringsselskaber i 2019.
Stine Neverdal, kommunikationschef i Finans Norge | Foto: PR/Finans Norge
Stine Neverdal, kommunikationschef i Finans Norge | Foto: PR/Finans Norge

Sidste år opdagede de norske forsikringsselskaber svindelforsøg for i alt en halv mia. norske kr. (360 mio. danske kr.). Det er et rekordhøjt beløb.

De fleste sager gælder skadeforsikring, mens de højeste beløb angår svindel med syge- og ulykkesforsikringer.

I gennemsnit drejede hver svindelsag inden for skadeforsikring sig om 133.000 norske kr., mens de for syge- og ulykkesforsikringerne er 1,7 mio. norske kr.

Bilsvindel og svindel med rejseforsikringer er de hyppigste svindelsager.

Det skriver interesseorganisationen Finans Norge, der har indsamlet tallene.

Finans Norge peger samtidig på, at der er store mærketal.

"Nogle lægger til i eksisterende sager for at få betalt mere, end de har ret til, mens andre digter historier, der ikke er sket i et forsøg på at få en erstatning," udtaler Stine Neverdal, kommunikationschef i Finans Norge.

66 pct. af de opdagede svindlere er mænd.

I Norge er strafferammen for forsikringssvindel op til seks år.

Svenske forsikringsselskaber undersøger flere svindelforsøg 

Alm. Brand øger indsatsen mod svindel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også