Tryg har næsten ingen eksponering mod store bankkrak

Krakket i Silicon Valley Bank og Credit Suisse kan næsten ikke ses på Trygs investeringsportefølje. 
Tryg-direktør Morten Hübbe stod torsdag foran aktionærerne for sidste gang, inden han forlader selskabet senere i år. | Foto: Stine Bidstrup
Tryg-direktør Morten Hübbe stod torsdag foran aktionærerne for sidste gang, inden han forlader selskabet senere i år. | Foto: Stine Bidstrup
AF MARKETWIRE

Forsikringskoncernen Tryg har et meget beskedent tab relateret til Credit Susse, som for nyligt blev overtaget af UBS, og de nyligt krakkede amerikanske regionalbanker.

Det fastslog Trygs administrerede direktør, Morgen Hübbe, på selskabets generalforsamling torsdag i Ballerup.

Spørgsmålet blev bragt til torvs af Klaus Jørgen Sørensen fra Dansk Aktionærforening, som bad om svar på, hvorvidt konkurserne i de amerikanske banker og annulleringer af virksomhedsobligationer i Credit Suisse havde givet tab for Tryg.

”Der kan vi heldigvis sige, at der har vi næsten ingen eksponering. Hvis vi ser på både aktier og obligationer i forhold til Credit Suisse, så er vores samlede eksponering kun omkring 3 mio. kr. - så næsten ingenting.”

”Tager man de berørte amerikanske banker med og putter alt i en pulje, så er vores samlede eksponering i Tryg på 0,02 pct. af vores investeringer. Så for alle praktiske formål kommer det ikke til at betyde noget,” fastslog Morten Hübbe.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også