Tryg har set boom i kæledyrsforsikringer under corona

Tryg har fra april til juli tegnet over 30 pct. flere hunde- og katteforsikringer end i samme periode sidste år.
Foto: Steen Ole/Ritzau Scanpix
Foto: Steen Ole/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Salget af kæledyrsforsikringer er under coronapandemien skudt i vejret hos Danmarks største forsikringsselskab, Tryg, som i perioden fra april til juli har tegnet over 30 pct. flere hunde- og katteforsikringer end i samme periode sidste år.

Det er væsentligt mere end den normale vækstkurve for Trygs salg af kæledyrsforsikringer, oplyser selskabet til Ritzau Finans.

Udviklingen vidner om, at mange hjemsendte danskere har benyttet omstændighederne under coronakrisen til at udvide familien med et kæledyr

"Nedlukningen kan have medvirket til beslutningen om at købe et kæledyr. Det meste af familien har været hjemme til at tage sig godt af den nye hvalp eller killing, og man har haft tiden til at sætte sig grundigt ind i de mere praktiske forhold som for eksempel forsikring," siger Janus Rasmussen, der er produktansvarlig i Tryg.

"Der lader med andre ord til at være blevet købt mange corona-kæledyr i de forgangne måneder. Det tror jeg har sat et ekstra skub i vores salg af hunde- og katteforsikringer," fortsætter han.

Tryg oplever generelt voksende interesse for at forsikre kæledyr. Fra 2017 til 2019 øgede Tryg sit salg af hundeforsikringer med cirka 15 pct., og antallet af kunder med en katteforsikring steg til cirka det dobbelte i samme periode.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også