Foreløbige tal og nedjustering dæmper spændingen før Topdanmark-regnskab

Topdanmark har allerede sat nogle tal på udviklingen i årets andet kvartal.
Topdanmark nedjusterede mandag forud for regnskabsaflæggelsen fredag. | Foto: Topdanmark
Topdanmark nedjusterede mandag forud for regnskabsaflæggelsen fredag. | Foto: Topdanmark
AF MARKETWIRE

Topdanmark har med sine foreløbige tal for andet kvartal trukket en del af spændingen ud af fredagens regnskab.

De foreløbige tal kom sammen med en nedjustering af forventningerne til den modelmæssige resultatprognose for 2023 efter en skuffende udvikling for investeringsresultatet i årets andet kvartal.

Topdanmark kom ud af andet kvartal med et forsikringsteknisk resultat på 450 mio. kr. og et investeringsresultat på minus 80 mio. kr. - begge før skat.

Samlet var der tale om et overskud efter skat på 260 mio. kr., viser de foreløbige tal fra Topdanmark mandag.

Udviklingen i andet kvartal har fået Topdanmark til at sænke sine forventninger til den modelmæssige resultatprognose, der nu lyder på 1050-1200 mio. kr. efter skat eksklusive afløb i andet halvår. Før var der ventet et resultat på 1150-1410 mio. kr.

I Danske Bank efterlader nedjusteringen og de foreløbige tal en ”bitter eftersmag” - også selv om udfordringerne hovedsageligt vurderes isoleret til andet kvartal.

”Højere lønforventninger resulterede i justeringer af de forsikringsmæssige hensættelser til arbejdsskadeerstatninger, hvilket påvirkede investeringerne i andet kvartal negativt,” skriver analytiker Asbjørn Nicholas Mørk fra Danske Bank om udviklingen i andet kvartal.

Han peger videre på flere en negativ påvirkning fra flere tørke-, stor-, brand- samt motorrelaterede skader i perioden.

Skaderne ventes at medføre en stigning i erstatningsprocenten på 300 basispoint på årsbasis, der ventes at påvirke negativt i andet halvår af 2023 og frem mod 2024-2025, skriver analytikeren.

Spekulationer om opkøbsinteresse fra finske Sampo ventes dog at begrænse mulige kursfald for Topdanmark, vurderer Asbjørn Nicholas Mørk. Ser man bort fra Sampo, der ikke ventes at fremsætte et købsbud på kort sigt, vurderes forsikringsselskabet at have nået sin fulde markedsværdi

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også