Mens andre skal integrere ny forretning kan Topdanmark holde fokus på kunderne
![Foto: Stine Bidstrup/ERH](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13137919.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7goibabnaklxln98fdr.jpg)
Næste gang forsikringsselskabet Topdanmark afleverer regnskabstal, er det formentlig ikke længere som landets næststørste skadesforsikringsselskab.
Den plads indtager Alm. Brand nemlig, hvis det planlagte køb af Codan går igennem. Samtidig er landets største forsikringsselskab, Tryg, igang med en integrationsproces af det tidligere RSA's svenske og norske forsikringsforretninger, Codan Norge og Trygg-Hansa.
Men selvom Topdanmark i den sammenhæng ser ud til at stå stille, så kommer det ikke til at betyde alverden for adm. direktør Peter Hermann.
"Det er rigtigt, at slår man Codans og Alm. Brands markedsandele sammen, så bliver Alm. Brand en my større end os. Men det betyder ikke, vi er blevet mindre," siger Peter Hermann.
Og mens de to andre får travlt med at finde sammen i nye konstellationer og intergrere forretninger, har Peter Hermann tænkt sig at bruge sin energi på sine nuværende kunder og forretninger.
"Nu må tiden vise, hvor det bærer os hen," siger han.
Umiddelbart mener han at Topdanmark står godt i konkurrencelandskabet. Regnskabet for årets andet kvartal har fredag afsløret et rekordoverskud på og en opjustering af forventningerne til året med 200 io. kr. Desuden har Topdanmark øget sine forventninger til vækst fra 3-4 pct. til 4-5 pct. i 2021.
"Vi har et godt momentum, så jeg synes egentlig vi står meget godt i konkurrencen," siger Peter Hermann.
Topdanmarks oprydningsarbejde i graviditetssag fortsætter som hidtil trods politianmeldelse
Relaterede artikler
Topdanmarks pensionsben misser vækst
For abonnenter