Analytikere venter underskud hos Topdanmark

Med den brede pensel vil takterne fra kollegaens Trygs regnskab tirsdag også være at finde i Topdanmarks regnskab før første kvartal fredag.
Foto: Topdanmark/PR
Foto: Topdanmark/PR
AF RITZAU FINANS

Det vurderer analytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen over for Ritzau Finans.

"Et blodrødt investeringsresultat vil trække bundlinjen i rødt, omend der vil være en positiv påvirkning fra den såkaldte volatilitetsjustering," påpeger han.

Analytikere, som har leveret estimater til Topdanmark, venter et underskud på 79 mio. kr. efter skat mod et overskud på 439 mio. kr. i første kvartal sidste år.

Toplinjen ventes at vise vækst til 2393 mio. kr. svarende til 2,6 pct. i første kvartal mod 2333 mio. kr. i første kvartal sidste år.

Mikkel Emil Jensen venter, at væksten er drevet af Erhverv - specielt med godt nysalg og fortsat fremgang i landbrugsegmentet. På privatområdet ser han en flad udvikling, hvor tab af en aftale med Danske Bank tynger, og erstatningsaftalen med Nordea fra 1. januar i år endnu ikke er i fulde omdrejninger.

Coronavirusset ventes at påvirke selskabets udbetalinger til erstatninger. Rejseerstatninger ventes at stige en del, og Topdanmark har tidligere oplyst om corona-påvirkning af skadesniveauet for sundhedsforsikringer, lønsikring, tab af erhvervsevne, driftstabsforsikringer og arbejdsskadeforsikringer.

Der kan modsat være positiv corona-påvirkning på udviklingen i tyverier og røverier fra hjemmene, da folk har arbejdet hjemme, og på antallet af trafikskader, da trafikken i marts har været begrænset grundet nedlukningen.

Vinteren har været mild, men der har i februar været overfyldte nedbørsmålere.

Investeringer trækker ned

Samlet venter analytikerne et forsikringsteknisk resultat i skadesdelen på 333 mio. kr. mod 465 mio. kr. i første kvartal 2019. Det er dog værd at erindre, at første kvartal sidste år var positivt påvirket af høje afløbsgevinster og et godt skadesforløb.

Investeringsresultatet ventes at være negativt med 374 mio. kr. ifølge analytikere, der har leveret estimater til Topdanmark.

I det tal er der en positiv påvirkning fra den såkaldte volatilitetsjustering, der tager højde for renteniveauets påvirkning af fremtidige udbetalinger. Da renten er steget, vil der i første kvartal være tale om en positiv påvirkning i kvartalet. Sydbank anslår påvirkningen til at være større end 200 mio. kr.

Topdanmark suspenderede sine forventninger til hele 2020 den 23. marts, samtidig med at selskabet halverede det foreslåede udbytte til 8,50 kr.

Mikkel Emil Jensen venter ikke, at markedssituationen er stabil nok til, at selskabet vil offentliggøre en ny prognose allerede nu.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også