Visa vil bekæmpe svindel med nye AI-værktøjer

Selskabet forhindrede i 2023 svindeltransaktioner for 40 mia. dollar i at blive gennemført.
Visa udsteder kreditkort i store dele af verden. | Foto: Philippe Wojazer/Reuters/Ritzau Scanpix
Visa udsteder kreditkort i store dele af verden. | Foto: Philippe Wojazer/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske kreditkortgigant Visa har armeret sig med tre nye redskaber til bekæmpelse af svindel, der alle gør brug af kunstig intelligens.

Det skal forbedre sikkerheden, meddeler Visa ifølge Bloomberg News.

Blandt værktøjerne, som kreditkortselskabets kunder vil få adgang til i første halvdel af 2024, er et, der gennem brugen af AI skal hjælpe med at opdage og blokere digitale transaktioner uden brug af kreditkort.

”Fokus på at drive svindlere ud af økosystemet er virkelig vigtigt,” siger Antony Cahill, der er chef i Visa, ifølge Bloomberg News.

Visa hindrede sidste år svindeltransaktioner for 40 mia. dollar, hvilket var noget nær en fordobling, oplyser selskabet.

Også Mastercard har tyet til AI for at bekæmpe svindel, mens Paypal vil bruge kunstig intelligens til at forbedre kundernes shoppingoplevelse online, skriver Bloomberg News.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også