Amerikansk finanshus ser kunstig intelligens drive aktieindeks frem

Der er så meget gang i kunstig intelligens, AI, at det amerikanske finanshus Goldman Sachs mener, at det kan sparke det brede amerikanske aktieindeks frem.
Goldman Sachs mener ikke, at AI-boomet vil stoppe op på noget tidspunkt i den nærmeste fremtid. | Foto: Dado Ruvic
Goldman Sachs mener ikke, at AI-boomet vil stoppe op på noget tidspunkt i den nærmeste fremtid. | Foto: Dado Ruvic
AF MARKETWIRE

Det er den fortsatte formidable præstation blandt de store tech-selskaber, mener Goldman Sachs, der kan trække væksten i sådan en grad, at det kan skubbe det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 frem med yderligere 15 pct. i år.

Ifølge nyhedsbureauet Benzinga News mener finanshusets chefstrateg, David Kostin, at S&P 500-indekset kan nå de 6000. Mandag lukkede indekset i 5218,19. Det scenarie betyder, at der ikke er tale om en boble for tech-aktierne.

Goldman Sachs peger på, at koncentrationen om de store tech-aktier giver mening, da disse koncerner vokser meget hurtigere end resten af aktiemarkedet.

Den årlige salgsvækst for de syv bedste teknologiaktier forventes at være 12 pct. fra 2023 til 2025, hvilket er fire gange væksten på 3 pct. for de øvrige 493 S&P 500-aktier i samme periode.

- Selvom AI-optimismen forekommer høj, så er de langsigtede vækstforventninger og værdiansættelser for de største aktier stadig langt fra ”boble”-territorium, siger David Kostin.

Goldman Sachs påpeger også, at AI-boomet ikke vil stoppe op på noget tidspunkt snart. Det kom frem på en konference afholdt af Nvidias i sidste uge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også