Ny kreditgiver går ind i Danmark

Hollandskbaserede Biller slår de digitale døre op i Danmark for at tilbyde ”køb nu, betal senere”-løsninger til virksomheder. (Rettet.)
Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

(Rettet kl. 17:12. Tidligere fremgik det, at Biller eren betalingsvirksomhed. Den korrekte betegnelse for Biller er imidlertid en kreditvirksomhed.)

Den hollandskbaserede kreditvirksomhed Biller åbner i Danmark med en ny afdeling, der skal være indgang til det nordiske kreditmarked. Det skriver Børsen Pro.

Biller er specialiseret i såkaldte ”køb nu, betal senere”-løsninger, også kaldet BNPL, men i stedet for privatforbrugere henvender den hollandske virksomhed sig til erhvervskunder.

”Af en eller anden grund findes køb-nu-betal-senere kun til forbrugerne i dag. Det er overraskende, når man tænker på, at det giver langt mere mening for virksomheder, der får enkel og billig kredit uden administrativt bøvl, når de går online for at købe kontorartikler, og hvad de ellers skal bruge for at drive deres virksomhed,” siger Christoffer Worsøe, der er dansk landechef for Biller.

Han har selv tidligere været ansat i betalingsvirksomheden Banking Circle Group, der købte Biller tilbage i januar 2022.

Banking Circle Group, der har kapitalfonden EQT i ejerkredsen, er tidligere blevet værdisat til omkring 37 mia. kr.

Dansk kryptovirksomhed henter 45 millioner kroner i historisk seed-runde

Ny fintech-bank henter digital direktør i Alm. Brand

United Fintech køber nyt selskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også