Citi-analytiker: Digitale centralbankpenge er for bankerne hvad Uber er for taxabranchen
Da Uber kom til Danmark, gik de danske vognmænd på barrikaderne.
Den nye, digitale transportplatform ville disrupte taxabranchen og rokke ved livsgrundlaget for chaufførerne, lød det.
På samme måde ser traditionelle banker verden over på den potentielle udbredelse af digitale centralbankpenge, såkaldte CBDC, som i Kina er i en pilotfase, og som Den Europæiske Centralbank samt Bank of England har gjort de første indledende hop på stedet for at afsøge potentialet i.
Det vurderer Ronit Ghose, bankanalytiker i den amerikanske storbank Citis analyseafdeling.
"Centralbanker kigger på kryptovaluta og tænker: "Det er Uber". De kommercielle banker kigger nu på CBDC og tænker: "nej, dét er Uber"," siger analytikeren til FinansWatch.
I foråret udgav Citis analyseafdeling rapporten Future of Money.
Rapporten afdækker blandt andet potentialet i CBDC. Ifølge analytikerne har den hastige udvikling inden for kryptovalutaer fået flere centralbanker til at overveje, om de skal udstede digitale valutaer.
Og ifølge analytikerne er markedet her endnu større end markedet for kryptovaluta.
Den samlede værdi af kryptovaluta udgjorde globalt 13,4 billioner danske kr., da rapporten blev udgivet i foråret. På samme tidspunkt udgjorde den aggregerede værdi af kontanter på verdensplan 85,4 billioner kr., mens den samlede værdi af penge på indlånskonti beløber sig til 414,7 billioner kr.
Bryder forretningskæde
Men hvorfor er der potentiale for digitale centralbankvalutaer, når vi i dag kan betale digitalt med elektroniske penge, for eksempel når vi betaler med betalingskort eller foretager pengeoverførsler?
Jan Damsgaard, der er professor ved institut for digitalisering på Copenhagen Business School, forklarede det således til FinansWatch i februar:
"Med elektroniske penge flytter man bare penge rundt uden at vide, hvad det præcis er for nogle penge, og hvor de kommer fra. Det får man i stedet mulighed for med digitale penge, fordi de, ligesom pengesedler, har et serienummer."
Ifølge Ronit Ghose er det her, CBDC kan rokke ved de kommercielle bankers forretning. Bankernes skepsis bunder således i, at digitale centralbankpenge ikke på samme måde som indskud er et middel, som bankerne kan bruge til at låne ud til andre eller foretage investeringer med, siger han.
"Når Joe sætter penge ind på sin konto, sætter bankerne ikke en lille lap på pengene, hvor der står "det her er Joes penge". Banken har kun en forpligtelse til at betale Joe tilbage. Det er godt for bankerne, fordi de kan tage Joes penge og låne dem ud til andre kunder. Sådan er bankforretning, men det her bryder den kæde," siger Ronit Ghose og fortsætter:
"Hvis centralbankerne udsteder digitale penge, som en kommerciel bank i Danmark holder for kunderne, vil det for bankerne svarer til at holde et værdifuldt aktiv i en pengeboks i filialen. Det er kundens aktiv, som banken holder sikkert. Bankerne kigger på det her og tænker: Vi kan miste alt vores indlån."
Vil komme
Den Europæiske Centralbank har igangsat et arbejde, der skal afdække potentialet i en digital euro. I Kina er man langt med udviklingen af en digital centralbankvaluta, og det samme er man i flere mindre lande som Bahamas.
På den anden side står en række centralbanker stejlt imod.
Blandt andet afviser Nationalbanken i Danmark fortsat tanken om en dansk CBDC i form af en e-krone.
”Hvad er det lige, det her nye kan, som vi ikke allerede kan i forvejen?," sagde nationalbankdirektør Lars Rohde i juni i et interview med komikeren Michael Schøt.
Ronit Ghose forventer imidlertid, at vi i den nære fremtid vil se et eller flere pilotprojekter i eurozonen og i Storbritannien, selvom flere centralbanker fortsat er lorne ved tanken.
"Mange centralbanker og regeringer er i løbet af de seneste tre år gået fra at sige: "Vi har ikke brug for det, vi har allerede penge, vi kontroller pengene, og det kan vi godt lide", til i dag at sige: "Vi kan ikke slå det ihjel. Ånden er ude af flasken. Vi kan ikke proppe den her teknologi tilbage i flasken. Vi bliver nødt til at tage ejerskab og bygge noget selv," siger Ronit Ghose.
"I Kina tog det omkring fem-seks år at gå fra start til at have et pilotprojekt. Jeg tror, det vil tage nogle år, før vi ser personer i Frankfurt, Paris og London betale med CBDC. Og det er ikke mejslet i sten, at de kommer, men jeg anser det som meget sandsynligt, at vi i den nære fremtid vil se en eller anden form for pilotprojekter med CBDC," siger han.
Leve side om side
Men vil tilkomsten af digitale centralbankpenge så betyde kryptovalutarnes endeligt?
Nej, lyder det klare svar fra Ronit Ghose. Han forudser, at CBDC og decentrale valutaer som Bitcoin og Ethereum vil komme til at leve side om side.
”Nogle tror, at CBDC vil slå decentrale kryptovalutaer ihjel, fordi værdien af CBDC vil være stabil, mens decentrale kryptovaluta er meget volatilt,” siger Ronit Ghose og fortsætter:
”Men de mennesker, der ejer f.eks. Bitcoin, gør det af mange forskellige årsager. Og ingen af de årsager forsvinder med tilblivelsen af CBDC.”
Ronit Ghose peger på, at mange har Bitcoin som investeringsobjekt, hvilket CBDC ikke ændrer. Andre køber kryptovaluta af ideologiske årsager, mens nogle køber det for sjov, siger han.
”CBDC er på den måde det modsatte af at købe Bitcoin. Derfor vil ingen af ovennævnte personer stoppe med at eje decentrale kryptovalutaer på grund af CBDC. Omvendt vil det skabe større synlighed om kryptovaluta, hvilket måske for nogle kan blive en genvej til de decentrale kryptovalutaer,” vurderer han.
Centralbankernes fordele
Men det er ikke kun, fordi "Ånden er ude af flasken", at centralbanker begynder at se seriøst på CBDC, siger Ronit Ghose.
De digitale centralbankpenge giver nemlig centralbankerne nye muligheder for at styre og målrette forbrug og overvåge penge, lyder det.
Blandt andet vil det blive muligt at "programmere" CBDC. Det vil sige, at man kan udstede digitale mønter, der f.eks. udelukkende kan bruges i restauranter eller på tøj, og som ikke vil virke, hvis man forsøger at købe sig en flaske rom eller er ved at formøble sig på et casino, siger Ronit Ghose.
"Det er lidt ligesom et gavekort. Det gør det muligt for regeringer at føre mere målrettet økonomisk politik," siger han.
Det kunne for eksempel give mening i kølvandet på en krise som coronakrisen, hvor blandt andet restaurationsbranchen har været hårdt ramt.
"Bagsiden er så, hvor meget centralbankerne kommer til at kunne se og overvåge. Det er en reel bekymring," lyder det fra analytikeren.
En digital euro "er uundgåelig" og har potentialet til at ændre finanssektoren som vi kender den
.jpg.png)
