Facebooks kryptovalutaprojekt rejser spørgsmål om databeskyttelse

En fælleserklæring fra databeskyttelsesmyndigheder i blandt andet EU, USA, Storbritannien, Australien og Canada udtrykker bekymring om Facebooks planer om en ny digital valuta.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU FINANS

Myndigheder for databeskyttelse efterlyser detaljer om, hvordan personlige informationer skal sikres i Facebooks kryptovalutaprojekt.

Det skriver Financial Times.

En fælleserklæring fra databeskyttelsesmyndigheder i blandt andet EU, USA, Storbritannien, Australien og Canada udtrykker bekymring om Facebooks planer om en ny digital valuta.

"Mens Facebook og Calibra er kommet med store offentlige udtalelser om privatlivspolitik, så er de indtil nu ikke lykkedes med specifikt at adressere, hvordan de vil håndtere informationer for at sikre og beskytte personlig information," skriver myndighederne i erklæringen og tilføjer:

"Ud fra de nuværende planer om en hurtig implementering af Libra og Calibra er vi overraskede og bekymrede over, at disse nærmere detaljer ikke allerede er tilgængelige."

Myndighederne er især foruroligede over, hvordan brugernes følsomme økonomiske informationer vil blive håndteret og opbevaret, skriver Financial Times.

Udover Facebook er 27 partnere involverede i kryptovalutaprojektet Libra, blandt andre Visa, Mastercard, Uber og Spotify.

Trods modstand: Finanskvinde ser lys fremtid for Facebook-mønt 

Trods offensive udmeldinger: Nu kuldsejler Facebooks Libra-projekt muligvis 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også