Prisen på bitcoin fortsætter i vejret onsdag. Den digitale kryptovaluta var i forvejen steget meget i år, men meldingerne om, at Facebook sammen med en række andre store internationale virksomheder vil lancere sin egen digitale valuta har givet fornyet appetit på bitcoinen, der er den største og mest udbredte af de eksisterende kryptovalutaer.

Onsdag er bitcoin steget med 12,9 pct. til 12.828.65 dollar, men tidligere på dagen var valutaen helt oppe i 12.939,96 dollar. Bitcoin er nu steget de sidste seks handelsdage, og de seneste tre uger er det kun blevet til to minusser.

Samtidig er den digitale valuta steget med 250 pct. siden årsskiftet, mens den alene i juni er gået frem med 50 pct.

Forrige tirsdag annoncerede Facebook sin kommende digitale valuta, libra, som skal laves gennem en forening bosat i Schweiz bestående af en medlemsskare med en lang række store selskabsnavne blandt sig, herunder Paypal, Uber, Spotify, Visa og Mastercard.

Selv om de alle har lige bestemmelsesret i gruppen af 26 deltagere, så er Facebook med sine 2 milliarder brugere krumtappen i det kommende samarbejde og årsagen til, at analytikerne spår, at netop "Facebanks" libra kan opnå bredere anvendelse.

"Anvendelse er åbenlyst nøglen på dette område, så nyheden om Facebook vurderes som positivt," siger Craig Erlam, senioranalytiker hos Oanda, til Financial Times.

Nogle analytikere peger dog på, at investorerne skal bemærke forskellen på bitcoin og libra.

"Libra er understøttet af reelle aktiver - så som bankindskud og amerikanske statsobligationer. Det giver den en iboende værdi, siger Margaret Yang, analytiker hos CMC Markets.

Analytikere har også peget på, at de globale centralbanker, med USA's Federal Reserve og eurozonens ECB i spidsen, har foretaget en massiv bevægelse mod lavere renter, hvilket i Europa har sænket den effektive rente på tiårige statsobligationer, blandt andet i Tyskland og Danmark, til minus, og det gør rentefrie aktiver mere interessante. Herunder guld og kryptovalutaer, der alle er gået kraftigt op den senere tid.

En del af rallyet i bitcoin tilskrives dog også, at der nu er under et år til, at producenterne af bitcoin, de såkaldte minere, får halveret deres udbytte ved at beregne kryptovalutaen. Det sker til maj næste år, og det betyder, at markedet forudser en udbudsbegrænsning. Bitcoin er designet således, at der sker en halvering af mining-udbyttet hvert fjerde år.

"Bitcoin pumpes altid 200 pct. op inden for et år før halveringen, og den får endnu et meget større pump i året efter halveringen," fortalte Marius Kramer, der arbejder med kryptoinvesteringsappen Ember Fund, tidligere på ugen til Reuters.

Bitcoin er også designet således, at der er et fast antal bitcoins, som kan komme i omløb. Valutaen er således ikke kontrolleret af en centralbank, der kan vælge at skrue op og ned for pengeudbuddet, og det betyder, at den bliver mere attraktiv, når centralbankerne tænder for seddelpressen.

"Kryptovalutaer er mere begrænsede i deres natur end traditionelle valutaer, især i en æra med en løs pengepolitik," forklarer Margaret Yang.

Bitcoin havde en utrolig optur i 2017, hvor den i december toppede omkring 19.500 dollar efter en stigning på 1950 pct. fra 952,01 dollar. Boblen brast dog, og cirka et år senere, i december 2018, ramte den sin seneste bund i 3156,89 dollar efter et fald på mere end 80 pct.