FinansWatch

Formand for hvidvask-taskforce: Kampen kan aldrig vindes helt, men vi kan sørge for bedre dørvogtere

FORNUFT ELLER REGELTYRANNI: Kampen mod hvidvask og terrorfinansiering kan aldrig vindes helt. Men vi kan sørge for bedre målvogtere med god træning og sans for, hvor de skal stå i målet. Det skriver Linda Nielsen, professor ved Københavns Universitet og formand for Finans Danmarks hvidvask-taskforce 2019, i debatindlæg.

Foto: Jan Bjarke Mindegaard

Finans Danmarks hvidvask-taskforce gav for et år siden sine anbefalinger til, hvordan man kan forbedre forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask. Det er derfor interessant at se, hvor langt man er kommet, og hvilke udfordringer der tegner sig.

Dørvogter-delen af hvidvaskforebyggelsen går det klart fremad med. Bankerne har oprustet og ansat en myriade af folk, så der nu er 5500 medarbejdere – med en omkostning på 4 mia. kr.

Der arbejdes intenst på fælles it-løsninger, foretages mere case-baseret uddannelse og samarbejdes med myndighederne. Finanstilsynet følger området tæt - også med en række påbud, ligesom de har udarbejdet en ny lang hvidvaskvejledning og en bekendtgørelse om sund virksomhedskultur.

EU har et skarpt øje på hvidvaskbekæmpelse og arbejder på nye regler og EU tilsynsmyndighed. Den globale institution FATF arbejder intenst på mere vejledning og evaluering af landeindsatser. Alt dette ligger i forlængelse af politisk fokus, lovstramninger med skærpede straffe osv. Der er øget opmærksomhed lokalt, nationalt, regionalt og globalt.

Samarbejdet mellem bankerne og myndighederne udbygges væsentligt og konstruktivt. Hvidvask Forum og Hvidvaskforum+ er gode initiativer til samarbejde mellem myndighederne indbyrdes og mellem myndighederne og bankerne.

Der er gryende politisk forståelse for behovet for i højere grad at give bankerne ”samfundsværktøjer”, når de varetager ”samfundsopgaver”. Politisk opbakning til tanken om en fælles efterforskningsenhed bestående af de relevante myndigheder og af bankerne er velgørende.

Et særligt positivt kendetegn er, at  de involverede kernepersoner ser ud til at arbejde vældig godt sammen. Dette kan synes som en banalitet, men er i virkeligheden helt afgørende for at hvidvaskforebyggelsen bliver effektiv.

Hvidvaskbekæmpelsen handler også om, at "før-forbrydelserne" efterforskes, tiltaler rejses, domfældelse sker og sanktioner iværksættes. Der kan være tale om "forbrydere på øverste hylde", for eksempel narko, menneskehandel og lignende eller ”små forbrydere”, for eksempel sort arbejde, socialbedrageri og lignende.

Her kommer samarbejdet med SØIK, PET, skattevæsenet med videre i centrum. Mens bankerne har 5500 medarbejdere på området, har SØIK 30. Det er alt for lidt, for at sikre en effektiv hvidvaskbekæmpelse.

Selvom samarbejdet synes godt, og der er dedikerede folk, mangler der ressourcer og mere ekspertise. Der synes at blæse mere positive politiske vinde ind over dette felt, og håbet er, at det nye politiforlig kan medvirke til en mere effektiv og specialiseret indsats.

Balancer mellem ressourcer og resultater er centralt. Hvidvaskforebyggelse er dyrt. Der foretages fra bankerne ca. 50.000 indberetninger til SØIK, baseret på  730.000 undersøgelser, og med en udgift på 4 mia. kr. Opgaven er langt sværere end den umiddelbart lyder. Fra russiske oligarker til mekaniker Olsen.

Det giver mange besværlige grænsedragninger og dilemmaer i praksis. Og forebyggelse af terrorfinansiering må forventes at fylde mere i fremtiden. Mange grænser skal sættes, mange skøn skal foretages.

Der er formentlig tale om ”indberetningsoverload”, hvor  man indberetter ud fra princippet ”hellere for meget end for lidt”. Forståeligt, men samfundsmæssigt set uhensigtsmæssigt. Der er brug for effektiviseringer og mere samarbejde, som kan nedbringe og forbedre antallet af indberetninger og til gengæld sikre, at indberetningerne fører til resultater.

Effektivisering kan ske via mere brug af AI og machine learning og ved fælles it-systemer, som forhåbentlig iværksættes som planlagt. Effektivisering kan ske ved, at bankerne udveksler erfaringer om praksis med hensyn til kend-din-kunde, overvågning af transaktioner og underretninger til SØIK.

Vi kan lade os inspirere af hjælperedskaber i England, Sverige og Holland om ”good and bad practise”. Det kunne også være klassiske hvide, grå og sorte områder. Og effektivisering kan ske ved efterforskning, hvor bankerne er inviteret indenfor.

Datadeling mellem bankerne og mellem bankerne og myndighederne er en mulig vej at gå, hvis man virkelig ønsker mere effektivitet. Det er hajfyldt farvand, da sikring af privatlivet og hele GDPR-diskussionen dukker op her, og den er bestemt ikke let.

Men en drøftelse bør igangsættes, hvor man afvejer, hvor langt man vil gå i effektivitetens navn, ligesom der i givet fald må indføres systemer, der tager højde for falsk positive, hvor man afvises som kunde på et urigtigt grundlag.

Vi kan aldrig helt vinde kampen mod hvidvask. Men vi kan sørge for endnu bedre målvogtere (dørvogtere) med god træning og sans for, hvor de skal stå i målet, og vi kan sørge for mere angreb, så forsvaret ikke skal klare det hele.

Ny debat om hvidvaskbekæmpelse: Er grebet strammet for hårdt?

Finanstilsynet: Bekæmpelsen af hvidvask stiller krav til os alle 

Mere fra FinansWatch

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs