Ny debat om hvidvaskbekæmpelse: Er grebet strammet for hårdt?

FORNUFT ELLER REGELTYRANNI: De senere års øgede fokus på bekæmpelse af hvidvask i den finansielle sektor har ført til øget regulering. Men er de nuværende tiltag vidtrækkende nok? Eller er grebet strammet for meget? FinansWatch spørger en række aktører i og omkring finanssektoren i ny debatserie.
Foto: Lærke Posselt/Ritzau Scanpix
Foto: Lærke Posselt/Ritzau Scanpix

740.000.

Så mange hvidvaskalarmer måtte de danske banker håndtere i de første ni måneder af 2020.

Det er dobbelt så mange som samme periode året forinden.

Kampen mod hvidvask og terrorfinansiering er i løbet af de senere år blevet intensiveret. Reguleringen er øget, og antallet af medarbejdere, der er ansat udelukkende til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, er steget markant.

Ved udgangen af september sidste år var 5500 medarbejdere i den finansielle sektor ansat til udelukkende at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. I 2019 var antallet 4300.

Rammer skævt

I den senere tid har flere aktører og kunder i bankerne peget på, at hvidvaskreguleringen i nogle tilfælde rammer skævt.

I december stod et flertal uden om regeringen bag et beslutningsforslag, der skal pålægge regeringen at finde og fastsætte en bagatelgrænse for, hvornår små foreninger kan undtages fra reglerne, da hvidvaskreglerne ifølge forslagsstillerne belaster foreningerne med uhængsigtsmæssige administrative byrder.

En pointe, som Finans Danmarks adm. direktør, Ulrik Nødgaard, har erklæret sig enig i i dette interview med FinansWatch.

Også brancheorganisationen for de små og mellemstore virksomheder SMVdanmark har været i brechen med kritik. Ifølge organisationen har kravet om, at bankerne skal kende deres kunder, gjort det svært for virksomheder at få en erhvervskonto. Det har betydet, at flere virksomheder har haft problemer med at få coronakompensation.

"Bankerne har ikke haft styr på deres hvidvaskindsats og er blevet misbrugt af internationale kriminelle. Men det kan ikke være rigtigt, at små danske erhvervsdrivende som en konsekvens af det ikke kan få den basale hjælp, de har brug for," sagde Alexander Nepper, politisk chefkonsulent i SMVdanmark, til Finans i september sidste år.

Men er grebet strammet for meget? Bliver der overhovedet gjort nok? Og er der lavthængende frugter, som man bør have for øje i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering?

Toneangivende aktører skriver

I et ny debattema på FinansWatch udlægger en række toneangivende aktører i og omkring finanssektoren deres syn på sagen.

Fra i dag og en uge frem kan du læse indlæg fra blandt andre Finanstilsynet, Finans Danmark, erhvervsordførerer, banker og fra  Linda Nielsen, der stod i spidsen for Finans Danmarks hvidvask taskforce.

Vi starter med et indlæg skrevet af Finanstilsynets adm. direktør, Jesper Berg, og vicedirektør Rikke-Louise Ørum Petersen.

I indlægget, som du kan læse her, peger de to på, at kampen mod hvidvask og terrorfinansiering er en bekostelig, men nødvendig affære for pengeinstitutterne, der udfører og tjener penge på en aktivitet, som kan misbruges af kriminelle. En kamp, der stiller krav til banker såvel som kunder, og hvor alle parter bliver nødt til at holde snuden i sporet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også