Klumme: Der har været talt meget om, hvordan danske pengeinstitutter i fremtiden skal funde sig og sikre tilstrækkelig likviditet.

Selvom den likviditetsfremmende del af Bankpakke 2, de statsgaranterede obligationer, først udløber om to år, har der været fremsat ønsker om at få ordningen suppleret og/eller forlænget.

Det kan imidlertid vise sig at være helt unødvendigt for at dække flertallet af institutternes fundigbehov.

Vurderet behov

Bankinfos undersøgelse viser nemlig, at pengeinstitutterne som helhed både har optaget statsgaranterede obligationslån, øget den samlede funding, men også samtidig og i stor stil har øget den likviditetsmæssige beholdning og overdækning.

For at vurdere fundingbehovet har vi set på institutternes interbank-engagementer og på optagelsen af statsligt garanterede obligationslån. En nærmere beskrivelse af, hvordan interbank-engagementet fremkommer, gives i slutningen af denne artikel.

Det er vores vurdering, at størrelsen på interbank-engagementet sammen med de statsgaranterede obligationslån kan give en god indikation af, hvor stort fundingbehovet rent faktisk er, for det enkelte institut og for institutterne grupperet i gruppe 1, gruppe 2 og gruppe 3.

Fundingbehov steget med 200 mia. kr.

Ser vi først på gruppe 1, som omfatter de seks største institutter, kan vi konstatere, at fundingbehovet for disse fra udgangen af 2002 og frem til i dag er fordoblet fra omkring 200 mia. kr. til omkring 400 mia. kr. Af dette samlede fundingbehov udgør de statsgaranterede obligationslån til Danske Bank og FIH omkring 90 mia. kr. – altså lidt under hver fjerde krone.

Desuden viser vores sammentælling, at fundingbehovet toppede med omkring 600 mia. kr. ved udgangen af 2008.

Ser vi desuden på de likviditetsmæssige beholdninger i form af obligationer og aktier, som samme institutter opgør under aktiverne ved udgange af årene i samme periode, så er disse for gruppe 1 tilsvarende næsten fordoblet. Beholdningen af aktier og obligationer er for gruppe 1 som helhed steget fra 627 mia. kr. i slutningen af 2002 til 1.114 mia. kr. – og at beholdningerne toppede på omkring 1.302 mia. kr. ved udgangen af 2008.

Øget beholdning af obligationer

Storbankerne har altså både forøget låntagningen i interbankmarkedet, et par af dem har benyttet muligheden for at optage statsgaranterede lån, og som gruppe har de forøget beholdningen af obligationer og aktier frem for at sende de ekstra penge ud at arbejde som udlån. Dette afspejler sig da også i, at storbankerne mere end rigeligt opfylder både lovkravet og tilsynsdiamantens vejledende grænseværdi for likviditetsmæssig dækning.

Lov om finansiel virksomhed tilsiger, at bankerne skal holde en likviditetsmæssig dækning på 15 pct. af de gældsforpligtelser, som påhviler pengeinstituttet på anfordring eller med kortere varsel end en måned, og 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen. Tilsynsdiamanten, som indeholder fem pejlemærker for risikabel bankdrift, som institutterne skal leve op til fra 2012, tilsiger at den likviditetsmæssige overdækning skal være mere end 50 pct. overdækket i forhold til lovens krav.

Ved udgangen af 2010 har fx Nordea Bank Danmark og FIH begge en overdækning på mere end 100 pct., mens både Danske Bank og Jyske Bank har en overdækning på den pæne side af 160 pct.

Skulle storbankerne fremadrettet få problemer med at funde sig på samme høje niveau, eller skulle dette vise sig at blive for dyrt, vil niveauet for funding og likviditetsbeholdninger kunne reduceres noget, uden at skabe de helt store problemer for institutterne i denne gruppe.

Gruppe 2 mere afhængig

Som helhed har gruppe 2-institutterne et fundingbehov på knap 41 mia. kr. i dag. Heraf er næsten 30 mia. kr. optaget som de statsgaranterede obligationslån under Bankpakke 2, som alle i gruppen med undtagelse af Ringkjøbing Landbobank har optaget, om end i meget forskellig skala.

Det er altså for disse pengeinstitutter som helhed først og fremmest staten, der via Bankpakke 2 stiller likviditet til rådighed for disse banker – omkring 3 ud af hver 4 kroner.

På helt samme måde som de største institutter har også de regionale pengeinstitutter øget både fundingen og likviditetsberedskabet fra før finanskrisen og til i dag. Således er fundingbehovet for gruppen som helhed steget fra 5,8 mia. kr. i slutningen 2002 til nu knap 41 mia. kr.

I samme periode er beholdningen af aktier og obligationer for gruppen som helhed forøget fra ca. 22,8 mia. kr. i 2002 til nu 60,1 mia. kr., en stigning som stort set modsvarer stigningen i fundingen.

Således har fx Sparekassen Sjælland en likviditetsmæssig overdækning i forhold til lovens krav på 340 %, et beskedent statsgaranteret obligationslån og en positiv interbank-forretning. I den modsatte ende af skalaen har Spar Nord en likviditetsmæssig overdækning på 112 % et samlet fundingbehov på omkring 11,7 mia. kr., sammensat af statsligt garanterede obligationer for 7 mia. kr. og resten i interbank-forretning.

Det kan altså også være en mulighed for de mellemstore pengeinstitutter at reducere deres fundingbehov ved at reducere den likviditetsmæssige overdækning, frem for at søge fornyelse af en funding – som kan være både vanskelig og dyr. Dette er naturligvis nemmere for nogle af institutterne end for andre, da der er meget stor forskel på de enkelte institutters engagement og muligheder.

Gruppe 3 låner penge ud til de andre

Helt frem til udgangen af 2005 har de pengeinstitutter i gruppe 3, som indgår i Bankinfos analyse, samlet set haft et nettooverskud i deres interbank-forretning. Engagementet var i 2002 og 2003 positivt med mere end 5 mia. kr. Derefter steg institutternes samlede låntagning hos andre banker, og fundingbehovet udgør nu omkring 14 mia. kr. Heraf er statsgaranterede obligationer for lidt over 18 mia. kr. medregnet. Dvs. at gruppe 3-instituterne samlet set har et udlån på omkring 4 mia. kr. til andre banker.

Desuden har de mindre institutter, helt som institutterne i gruppe 2 og gruppe 1, øget deres beholdning af aktier og obligationer betragteligt. Beholdningen udgør nu samlet set omkring 43,5 mia. kr. og er steget støt fra niveauet 17,8 mia. kr. i 2002 til i dag.

Der naturligvis stor forskel på fundingstrukturen og fundingbehovet i de mange mindre pengeinstitutter. Men både i toppen og i bunden finder vi institutter, som har en betydelig overdækning af likviditet i forhold til lovens krav.

Således har fx Skjern Bank 199 pct., Østjydsk Bank 244 pct., Nørresundby Bank 259 pct., Spar Lolland 290 pct., Diba Bank 304 pct., Sparekassen Faaborg 270 % pct.og Max Bank 209 pct. i likviditetsmæssig overdækning i forhold til lovens krav ved indgangen til 2011. Disse banker vil altså kunne nedbringe deres likviditetsbeholdninger og afvikle dele af den funding, som de i dag har i form af statsgaranterede obligationer og/eller interbankengagement.

Om analysen: Interbankengagementet er beregnet som summen af aktivposter og passivposter med: +kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker +tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker -gæld til kreditinstuttter og centralbanker. Den væsentligste del af disse interbankforretninger er med rimelig kort løbetid og størrelsen giver således en indikation af den likviditetsmæssige afhængighed pengeinstituttet har af det professionelle marked og af Centralbankerne. Aktie- og obligationsbeholdning er udledt af bankernes balance (aktiver). Både interbankengagement og aktie- og obligationsbeholdning er udledt af årsregnskaberne 2002 til 2010, som disse er registreret i Bankinfos database. Statsgaranterede obligationslån er udledt af Finansiel Stabilitets hjemmeside 13. juli 2011 og fratrukket Max Banks førtidige indfrielse jf. bankens meddelelse herom.