I virksomheder præget af høj vækst sker der ofte det, at de ikke får fulgt op med en systematisk tilgang til deres risikostyring. Hos Atradius ser vi ofte, hvordan det kan ende med at give bagslag. Den mest udbredte forseelse er, at de nye kunders betalingsværdighed først bliver grundigt vurderet, blot for så aldrig at blive revurderet igen. I de fleste tilfælde går det heldigvis godt, men det er i realiteten mere held end forstand: For hvis man ikke følger op på sine kunders kreditværdighed, løber man en risiko, der er næsten lige så stor, som hvis man handler med nye kunder uden at lave kredittjek. 

Huskepillen er ikke kun fornuftig for virksomheder, der handler på kredit. Den er også væsentlig at have med sig, hvis man f.eks. udlåner til virksomheder med ekspansionsplaner eller planer om et nyt eksporteventyr. Den løbende kreditvurdering må absolut ikke forsømmes. Som virksomhedens bankforbindelse eller forsikringsleverandør kan man ofte gøre en positiv forskel ved løbende at minde om, hvor vigtigt det er, at virksomheden holder sig ajour på sine finansielle risici. Måske kan man endda dele ud af sin viden på området og derved udvide sit potentielle kundenetværk. Der er brug for det. 

Det er med andre ord vigtigt, at virksomheder sætter deres kreditrisikostyring i system. Systematiseringen er lettere sagt end gjort, men vores erfaring er, at indsatsen snart tjener sig selv hjem igen. Det kræver som udgangspunkt de rette tekniske systemer, eller at virksomheden integrerer det som en del af sit økonomisystem. Derudover skal virksomheden løbende modtage opdateringer på kundernes kreditværdighed, inklusive registreringer af ændrede betalingsmønstre. Der behøver ikke nødvendigvis at være fokus på dem, der altid betaler for sent. Men når dem, der plejer at betale for sent, pludselig glipper en betaling, så bør man altid være ekstra opmærksom. 

Derudover bør virksomheder holde et skarpt øje på de systemiske risici og dynamikken i de brancher, de handler i, og ikke mindst hvordan det kan påvirke virksomhedens største kunder. De fleste af os husker jo, hvorledes der i årene op til finanskrisen var en meget høj vækst i udlånet kombineret med lempelser af kreditstandarderne i mange pengeinstitutter. En stor kunde kan i sidste ende trække virksomheden med ned. Det er også særligt vigtigt at have fokus på kredittjek i disse tider, hvor vi har relativt høje renter, ulmende handelskrige og har oplevet hurtigt skiftende markedsforhold.

Netop markedsforhold er en anden risiko, mange virksomheder glemmer at forholde sig til, når det går stærkt fremad. Ord som koncentrationsrisiko og forsyningssikkerhed fylder helt naturligt mindre end vækst hos de fleste virksomhedsledere, men jeg ser ofte at de virksomheder, der klarer sig bedst gennem store skift i markedet, er dem, der har sat et fast interval for, hvornår de skal gennemgå deres geografiske risici. For det er ærgerligt at være afhængig af et marked, der kan finde på at indføre en straftold, eller hvis hele produktionen bliver forsinket, fordi man pludselig skal have sejlet komponenter uden om Suez-kanalen.

De seneste år har vist os, at det i turbulente tider er vigtigt med et stærkt likviditetsberedskab. Da vi så inflationen brage derudaf, kom en del virksomheder under pres, fordi toplinjen i mange tilfælde voksede tocifret, mens bundlinjen slet ikke kunne følge med. Inflationen er blot et nærtstående eksempel på begivenheder, der kan øge likviditetsbehovet på den korte bane. Forsyningsproblemer og et dertilhørende behov for at øge varelageret kan have samme effekt. Derfor er det vigtigt, at man, inden likviditeten bliver presset, sikrer sig, at virksomheden har et finansielt råderum. Det kan man ved ikke at udtømme sin kassekredit og ved at have en klar plan for, hvilke likviditetsværktøjer, man vil gøre brug af. Det kan være factoring eller at arbejde struktureret med virksomhedens kreditorers og debitorers kredittid. 

Den sidste store forseelse er en manglende bevidsthed om, at væksten kan stoppe meget brat eller ligefrem vende. Jeg oplever, at stort set alle kunder oplever en helt anden udvikling i toplinjen i år end sidste år, og det kommer bag på rigtigt mange, der har planlagt efter fortsat vækst. Den udvikling kan gøre ondt, især hvis virksomheden ikke har en klar plan for, hvad den kan og bør tage ud. For så går det ofte ud over investeringer, som f.eks. de medarbejdere der er essentielle for den langsigtede strategi. Derfor er det vigtigt at have en plan for, hvad virksomheden gør, hvis den bliver ramt af udsving i aktivitetsniveauet. For det kommer der helt sikkert på et tidspunkt. Virksomhedens gearing og risikostyring bør være robust nok til at fungere, både under høj- og lavkonjunktur.