Danske Andelskasser nåede delmål

Et bruttoprovenue på 439 mio. kr. ud af et samlet udbud på 800 mio. kr. er resultatet af dagens anden aktieemission i banksektoren. Opdateret.

Glasset er åbenbart halvt fyldt i Danske Andelskassers Bank, der hentet et bruttoprovenu på 439 mio. kr. ud af 800 mulige i bankens netop overståede emissionen. Den snart børsnoterede bank havde på forhånd erklæret sig tilfreds med et resultat over de 400 mio. kr.

FinansWatch talte onsdag efter emissionens lukning med bankens formand, Jakob Fastrup, der ikke overraskende planlagde at berette om resultatet af emissionen i en fondsbørsmeddelelse, før han udtaler sig om det til medierne.

Men er du en glad formand?, spurgte FinansWatch.

”Ja, jeg er glad,” siger Jakob Fastrup. Og den melding holder han fast i en bankens meddelelse.

”Vi er meget glade for forløbet af udbuddet. Som vi har skrevet i vores prospekt og sagde i forbindelse med tegningsperiodens start, forventede vi ikke fuldtegning. Men vi satte grænsen så højt, at vi var sikre på, at alle, der havde lyst, kunne tegne, og som vi også sagde på forhånd, er vi meget tilfredse med at have hentet over 400 mio. kr.,” skriver Fastrup.

Danske Andelskassers oplyser, at bankens solvensprocent dermed vil blive øget fra 11,5 pct. til 15,4 pct. vurderet på baggrund af de pr. 31. marts 2011 offentliggjorte oplysninger. Bankens egenkapital vil blive øget fra ca. 1,42 mia. kr. til ca. 1,85 mia. Bankens kernekapitalprocent stiger fra 12 pct. til 15,8 pct..

Tidligere på dagen hentede Spar Lolland 124 mio. ud af et udbud på 220.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også