Hollandsk storbank stiger på nye målsætninger

ING Groep vil fra 2027 forrente egenkapitalen med 14 pct., og det er højere end ventet.
ING Groep har sat sig nye finansielle mål. | Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
ING Groep har sat sig nye finansielle mål. | Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den hollandske storbank ING Groep har forud for sin kapitalmarkedsdag i London mandag præsenteret nye finansielle mål for perioden frem til 2027.

De falder tilsyneladende i investorernes smag, for på børsen i Amsterdam stiger aktien i ING mandag med 2,6 pct.

Under overskriften ”Growing the difference” taler bankens ledelse på kapitalmarkedsdagen i London i eftermiddag om næste fase af bankens strategi, hvor der blandt andet sigtes mod en accelereret vækst og forbedret rentabilitet.

I perioden 2024-2027 sigter banken mod en årlig vækst i de samlede indtægter på 4-5 pct., fremgår det af en meddelelse fra banken mandag morgen før mødet med analytikere og investorer på kapitalmarkedsdagen i London i eftermiddag.

For 2027 har banken desuden et mål om gebyrindtægter på 5 mia. euro, en omkostningsprocent på 52-54 pct. og en egenkapitalforrentning på 14 pct.

Flere finanshuse peger ifølge Bloomberg News på, at målet for egenkapitalforrentningen er højere end konsensusforventningerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også