Næstformand for Federal Reserve har tillid til banksystemet

Michael Barr, som er næstformand i Federal Reserve, Fed, med ansvar for centralbankens overvågning og regulering af de kommercielle banker, vurderer, at det amerikanske banksystem er ”sundt og modstandsdygtigt”.
”Myndighederne vil fortsætte med at følge situationen i banksystemet tæt og er forberedte på at benytte vores værktøjer for institutioner af enhver størrelse, om nødvendigt, for at holde systemet sikkert og sundt,” sagde Michael Barr mandag i Senatets bankkomite ifølge Bloomberg News.
Selv om Silicon Valley bank og Signature Bank for nu godt to uger siden kollapsede, har centralbankens næstformand tillid til systemet, om end Federal Reserve vil se på muligheder for at forbedre det yderligere.
”Hændelserne i de seneste uger stiller spørgsmålstegn ved de udviklende risici, og hvad der mere bør b live gjort, så isolerede bankproblemer ikke underminerer tilliden til sunde banker og truer stabiliteten i banksystemet som helhed.”
Centralbanken har desuden indledt en undersøgelse af sin overvågning og kontrol med de to banker.