Lovkravene til bankerne om kende deres kunder og kundernes forventede brug af bankernes produkter og servicer bliver flere og flere, og det tvinger bankerne til at efterspørge stadig mere identifikation på kundernes og deltaljeret infomation om deres kontantforbrug.

Det skriver Berlingske Business.

”De lovgivningsmæssige krav er steget. Flere regler stiller flere krav, og derfor er man i branchen nødt til i højere grad at spørge ind til kunden. Pengeinstitutterne skal jo kende sine kunder,” forklarer Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør hos Finans Danmark, til avisen.

De mange nye lovkrav er en følge af de seneste års hvidvaskskandaler, herunder de lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama City, som dokumenterede, hvordan en lang række banker havde været mere end villige til at hjælpe kunder med at oprette anonyme skuffeselskaber i skattely samt senest den aktuelle skandale med hvidvask af milliarder gennem Danske Banks estiske filial.

I juni 2017 blev ”Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme” – også kaldet hvidvaskloven – vedtaget af Folketinget, og ifølge Berlingske Business sidder der nu omkring 1.500 ansatte i Nordea og omkring 1.000 ansatte i Danske Bank, der udelukkende arbejder med compliance og forhindring af hvidvask.

Kommunikationschef Dan Prangsgaard i Sydbank fortæller til avisen, at banken blandt andet kræver navn, adresse, CPR-nr. og oplysninger om skattemæssige forhold samt statsborgerskab for at kunne hjælpe deres kunder. Hvis ikke kunden ønsker at afgive disse oplysninger, kan Sydbank ikke rådgive eller servicere kunden, lyder det.

Nyt Panama-læk: Nordea tillod kritiseret praksis med risiko for hvidvask

Banker har systematisk hjulpet danskere i skattely

Thomas Borgen: Hvidvasksag har ikke distanceret os fra kunderne

Efter hvidvasksag: Flere end hver anden dansker mener Danske Bank-topchef bør træde tilbage