"Vi har bestemt ikke fået banken gratis"

Lars Petersson, topchef for den bank, der overtager de sunde dele af Max Bank, kalder Næstved-banken veldrevet og sund, men 150 dårlige kunder kostede banken livet.
Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen

Det er i grove træk den samme historie som med Amagerbanken.

En udlånsbog med en perlerække af sunde engagementer, men med nogle relativt få sider og låneaftaler så store og så nødlidende, at de får hele bogen til at vælte.

Sådan mener Lars Petersson, topchef hos Sparekassen Sjælland, at situationen var hos Max Bank, som han i store træk var en veldrevet butik.

Veldrevet lokalbank

"Det er i mine øjne en sund og veldrevet lokalbank. Men 150 dårlige kunder stod bag de problemer, der endte med at køre banken ned," siger Lars Petersson til FinansWatch.

Han vil ikke fortælle, hvad han har betalt for at overtage samtlige kunder i banken - minus de 150 problemkunder.

"Jeg kan blot sige, at vi føler, vi har indgået en fornuftig aftale. Og det er jeg sikker på, at det synes Finansiel Stabilitet også, de har. Og vi har bestemt ikke fået banken gratis, vi har måttet betale en del penge".

Men hvad er en del penge - og hvad er en god pris for dig? Måler du den samlede balance op mod antallet af filialer eller antallet af privatkunder og sammenligner med tidligere handler i Danmark?

"Det mener jeg er en forretningshemmelighed, hvordan vi regner os frem til, hvad vi vil betale. Men som sagt; jeg tror begge parter er tilfredse.

Stor egenkapital

Lars Petersson ønsker heller ikke at fortælle om finansieringen af overtagelsen af Næstved-banken.

"Advokaterne sidder fortsat og skriver på aftalen, men vi har jo både en stor egenkapital og en masse likviditet, så der er ingen problemer fra vores side," siger han til FinansWatch.

Ny Max-ejer: Købt det vi kan finde ud af

Det køber Sjælland af Max Bank

Læs alt om Max Banks fald 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også