Professor kan godt forstå sektoren fører ATP-sagen til EU
Allerede i minutterne efter at Brian Mikkelsen fremlage sit lovforslag, der giver ATP mulighed for at være hovedejer af FIH, var Finansrådets formand Jørgen Horwitz på banen og gjorde det klart, at bankerne vil tage sagen til EU, fordi sektoren mener, at den bliver udsat for unfair konkurrence fra statsstøttede ATP.
Nu får bankerne en form for opbakning i Berlingske Business fra professor Peter Møllegaard fra CBS, der er ekspert i EU- og konkurrenceret.
Finansieret af tvansgopsparede midler
Han vurderer i øvrigt, at der kan gå år før der er en afgørelse, skulle det ende med en sag.
”Det gør jo, at ATP kan gå hen og blive bankejer i al evighed. Det gør ikke i sig selv FIH Erhvervsbank til en statsbank, men dog en bank, der er finansieret af vores allesammens tvangsopsparede pension - penge, som staten har insisteret på, at der skulle indbetales til ATP, og som staten har særligt ansvar for, hvordan bliver brugt,” siger Peter Møllgaard og fortsætter:
”Derfor er det er oplagt, at sektoren er bekymret for, at det kunne være statsstøtte,” siger han.
Skal gå efter højt afkast
Forskellen mellem ulovlig statsstøtte og uhensigtmæssig konkurrence er hårfin, erkender Peter Møllgaard overfor Berlingske Business.
”FIH Erhvervsbank skal drive forretning på samme base som en hver anden kommerciel bank, og ATP skal gå efter det samme høje afkast, som enhver anden institutionel investor ville gøre. Det må i hvert fald ikke være en hjælpepakke, der udstrækkes til kun én bank, nemlig FIH Erhvervsbank, og efterlader resten af sektoren i et tomrum,” siger han.
Relaterede artikler:
Brian M: FIH er for stor til at gå ned nu
For abonnenter
Stille Brian og de rasende banker
For abonnenter