Danske: Irske banker kan ende i brandudsalg

Det står fortsat skidt til i Irland, og de irske banker kan blive tvunget ud i et storudsalg af deres aktiver.
RB-Bøersen

Det kan føre til flere tab for de allerede hårdt pressede banker. Det skriver Danske Bank i en kommentar.

Samtidig fattes bankerne likviditet, og de irske banker har i 2010 lånt samlet 91 mia. euro fra ECB og 51 mia. euro fra den irske centralbank. Derudover måtte Anglo Irish Bank og Irish Nationwide Building Soceity i midten af februar gå til ECB dyre nødlånefacilitet for at hente 15 mia. euro, da den nødvendige sikkerhed for at låne i den normale facilitet snart vil blive auktioneret væk.

Likviditetsproblemerne vil blive afklaret i slutningen af april, hvor de irske banker skal have en plan for, hvordan de skal afhænde aktiver for at rejse penge.

"Et hurtigt brandudsalg af en stor portion af aktiverne til lave priser vil resultere i yderligere kapitaltab. Disse tab vil skulle dækkes af de irske skatteydere, der til gengæld ville vil få en afklaring på bankernes likviditetssituation," skriver Danske Bank i sin analyse.

Et brandudsalg er dog ikke, hvad det ledende parti støtter, da det ikke ønsker yderligere udgifter til staten. Alternativet er at opsamle aktiverne i en ny "bad-bank", men det kan tage år før nogen købere melder sig.

(RB-Børsen)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også