Sparekassedirektør: "Jeg er bange for, de har ret"

To bankbosser spår om massedød blandt småbanker, når vi når 2020. Direktør i Kongsted Sparekasse, Kaj Andersen, er bange for, de får ret, men han er ikke klar til at indgå i fusionsdiskussioner endnu.

Kun halvdelen af de nuværende 130 pengeinstitutter vil være tilbage i 2020. Sådan lyder den barske profeti fra Jyske Banks direktør, Anders Dam, i Børsen. Han bliver bakket op af direktør i Sydbank, Karen Frøsig, der er enig i, at mange små pengeinstitutter i de kommende år må dreje nøglen rundt. Og selvom sparekassedirektør i Kongsted Sparekasse, Kaj Andersen, ikke er meget for det, tror han, de har ret.

”Hvor stort antallet er, tør jeg ikke spå om, men der er ingen tvivl om, at der bliver væsentligt færre, end der er nu. Det vil jeg desværre godt give dem ret i,” siger han.

Han er enig med de to bankdirektører i, at det i høj grad er den strammere regulering, der spænder ben for de mindre pengeinstitutter, men på trods af, at han selv er en af dem, der sidder i en sparekasse, er han ikke klar til fusionsdiskussioner endnu.

Ingen fusionsforhandlinger

"Indtil nu har vi ikke nogen intentioner om at indlede fusionsforhandlinger, for umiddelbart har vi det meget godt".

Men det vil jo være sådan nogle som jer, der vil blive ramt af de strammere lovkrav. Ville det så ikke være en fordel, hvis I allerede nu så jer om efter muligheder i forhold til at stå stærkere?

"Det gør vi til en vis grad også, men det har vi så gjort ved at outsource forskellige ting. Det koster også, men når man ikke har kapaciteten til det selv, er det den eneste mulighed, vi har – ud over en fusion.

Så hvordan er situationen for jer om et år?

Langt til 2020

"Den er uændret om et år, men om den også er det, om fem, seks år vil jeg ikke spå om".

Men vil man i de små pengeinstitutter gerne gå sammen?

"Så langt er vi slet ikke endnu, som jeg ser det. Dam og Frøsig er også helt fremme ved 2020, og der er ngole år til, men jeg er bare bange for, at de kan have ret".

Men det bliver ikke med jeres gode vilje?

"Nej, for der er stadig en berettigelse for de små pengeinstitutter, men byrderne kan blive så store, at der ikke er en anden løsning".

Har det i baghovedet

Men kunne man så ikke erkende, at sådan er situationen, at nu må vi hellere tage skridt i forhold til en konsolidering.

"Jo, det kan du have ret i. Og det ligger da også i baghovedet. Men det er så heller ikke nået længere".

Hvornår kommer det ud i verden?

"Jeg tør ikke sige det, men jeg er nok mere end tre-fire år fremme," siger han.

Kongsted Sparekasse har bare en filial inkl. hovedsædet i Rønnede.

Topchefer forudser massedød blandt småbanker

Sparekassedirektør: Det er ikke størrelsen, det kommer an på

Brønserud: Vores hoved er blevet for stort

FinansWatch tema: Konsolidering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også