FinansWatch

Danske Banks whistleblower vil formentlig gerne vidne i EU-høring

Der er en "god chance for, at whistlebloweren i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske fillial, Howard Wilkinson, vil sige ja til at tale ved en høring i Europa-Parlamentet. Det siger hans advokat til Reuters.

Danske Banks whistleblower i den store estiske hvidvasksag, Howard Wilkinson, vil formentlig tage imod en invitation om at tale ved en høring i Europa-Parlamentets særlig udvalg for skattesnyd.

Det siger hans advokat, Stephen Kohn, til nyhedsbureauet Reuters. Invitationen fra parlamentsudvalget er endnu ikke kommet frem, men der er en "god chance" for, at Howard Wilkinson vil deltage, selv om han ikke er forpligtet til det, siger advokaten ifølge nyhedsbureauet.

Whistlebloweren fortalte for fem år siden myndighederne om hvidvaskning i Danske Banks estiske filial.

"Wilkinson har en enestående insiderviden. Den viden må frem i lyset og inddrages i kulegravningen af Danske Bank-skandalen," siger Jeppe Kofod (S), der sidder med i skattesnydsudvalget.

Whistlebloweren er inviteret til offentlig høring i Europa-Parlamentet 21. november.

Wilkinson, som var chef i syv år for Danske Markets afdeling i Baltikum, har beskyldt Danske Bank for at krænke sine rettigheder. Han har krævet beskyttelse, efter at hans navn blev lækket i det estiske medie Eesti Ekspress.

Jeppe Kofod håber, at den aktuelle sag kan hjælpe til, at man sikrer en bedre beskyttelse af folk, der som Wilkinson står frem med oplysninger om store skandaler.

"Der sidder rigtigt mange Howard Wilkinsoner ude omkring i europæiske banker, men som ikke tør stå frem med deres viden af frygt for repressalier."

"Det er en skamplet på vores retsstater, og det er på tide, at vi beskytter whistleblowerne frem for bankerne," siger Jeppe Kofod.

Howard Wilkinson var fortid i Danske Bank, da sagen om hvidvask blev kendt i offentligheden. Han forlod banken i 2014.

Danske Banks whistleblower bliver inviteret til EU-høring

Whistleblower i hvidvasksag ønsker beskyttelse efter navnelæk 

Mere fra FinansWatch

Fagboss indkalder til krisemøde for at ”afklare forhold” om privatliv

Hovedbestyrelsen i 3F er lørdag blevet indkaldt til et krisemøde af formand Per Christensen, efter at B.T. fredag aften kunne fortælle, at fagbossen har levet et dobbeltliv. Per Christensen, der har tunge bestyrelsesposter i finanssektoren, skal blandt andet forklare, om han har brugt ressourcer fra forbundet på at dække over sit dobbeltliv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs