Whistleblower i hvidvasksag ønsker beskyttelse efter navnelæk

I et brev sendt til bagmandspolitiet, justitsminister Søren Pape og myndighederne i Estland vil advokaten for whistlebloweren i Danske Banks store hvidvasksag nu have sin klient under beskyttelse.
Det skriver Finans.dk.
Howard Wilkinsons navn blev lækket i et estisk medie og senere stod han frem i Berlingske. Derfor er han ikke længere en anonym del af den store sag, og det bekymrer advokaten.
"Vi er ekstremt bekymrede over, at Danske Bank, som kendte til whistleblowerens identitet, har krænket hans menneskerettigheder," står der ifølge mediet i brevet fra advokaten.
Advokaten skriver videre i brevet, at han omgående vil have "jeres agenturer" til at sikre sikkerheden omkring Howard Wilkinson, så han ikke bliver udsat for "yderligere hævnaktion, krænkelser af hans rettigheder til et privatliv og/eller hans menneskerettigheder".
Schweizisk finanstilsyn ser nærmere på mistænkelige pengestrømme via Danske Bank
Relaterede artikler:
Her er Danske Banks whistleblower i hvidvasksag
For abonnenter