Danske Banks mobilbank-applikation til iPhone og Android er blevet tildelt prisen 3Forward af teleselskabet 3.
Det skriver 3 i en pressemeddelelse.
Mobilbanken bliver betegnet som unik, enkel og ikke mindst supertrendy.
Fra konservativ til supertrendy
”Med et enkelt og overskueligt look – hjulet – har Danske Bank formået at gøre noget så traditionelt og konservativt som bankforretning til en supertrendy add-on til smartphonen. Danske Bank er gået nye veje, har flyttet grænserne og sat en høj standard for, hvad vi som moderne, mobile kunder kan forvente. Det er nogle solide fodaftryk, som konkurrenterne får svært ved at følge,” lyder motivationen for tildelingen i pressemeddelelsen.
220.000 downloads
”Vi er utroligt glade for prisen og den succes som vi har haft med vores mobilbank-applikation, som bedst afspejles af, at flere end 220.000 har downloadet applikationen siden lanceringen 15. september sidste år. Vi har fokuseret på mobilen som en selvstændig kanal frem for at forsøge at flytte netbanken over på mobilen. Derudover har vi tilsat en række unikke tiltag, f.eks. muligheden for at betale sine regninger ved at tage et foto af girokortet med mobilen”, siger Peter Rørsgaard, underdirektør for forretningsudvikling i Danske Bank i pressemeddelelsen.
Ved tidligere uddelinger af 3Forward har 3 haft fokus på bl.a. musik, nyheder og comedy, men denne gang har 3 valgt at kigge på en verden, der hænger tæt sammen med selskabets egen.
Bankforretninger flytter
”Over det sidste år har vi oplevet en eksplosion i antallet af smartphones. Vores seneste tal viser, at 95 pct. af alle de mobiler 3 sælger er smartphones. Internettet med alle dets muligheder er blevet mobilt. Vi har det alle sammen i lommen – hver dag. Vores personlige bankforretninger har i de seneste år flyttet sig fra banken til netbanken, og derfor er det helt naturligt, at det nu er den mobile netbank, som er i fokus,” siger Morten Christiansen, CEO i 3 Danmark.
Prisen blev overrakt onsdag.
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.