FinansWatch

Danske høster kunder via mobilbanken

250.000 har downloadet Danske Banks mobilbank, og mindst 2.000 er blevet kunder i Danske Bank på grund af mobilbanken.

Danske Banks mobilbank har vist sig ikke bare at være en service til allerede eksisterende kunder. Banken har fået mindst 2.000 nye kunder via den populære mobilbank.

Det fortæller Peter Trier Schleidt, vicedirektør, IT og udvikling, i Danske Bank til FinansWatch.

Mobilbanken har en 'Bliv kunde'-knap, som brugerne kan trykke på og derigennem komme i kontakt med en rådgiver fra Danske Bank, og det er der mange, der har benyttet sig af.

Vil være foran

I Danske Bank har man stor fokus på sidegevinsterne af mobilbanken.

”Der er ingen tvivl om, og det er noget af det, vi har rigtig meget fokus på. Det er ekstremt vigtigt for os, at vi kan tilbyde onlineløsninger, der kan noget, som vores konkurrenter ikke kan, og som potentielle kunder oplever som en stor fordel,” siger Peter Trier Schleidt.

Siden mobilbanken blev lanceret for otte måneder siden, har cirka 250.000 downloadet den. Funktionen er løbende blevet opdateret senest med en helt ny funktion, der gør det muligt at investere over mobilen.

”Vi har en løbende dialog med kunderne, og vi har flere tiltag på vej, for vi har fokus på at bibeholde det forspring, vi har til konkurrenterne på det her område,” siger Peter Trier Schleidt.

Danske klar med aktiesalg over mobilen

Danske Mobilbank udvider med betalingsservice

BEC klar med mobilbank til 53 banker

Pris til Danske Banks mobilbank

Analyse: Danskere stoler ikke på mobilbanken

Danske Banks mobilbank slår alle forventninger

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs