Efter de foregående ugers flugt mod sikkerhed, der sendte renterne på de amerikanske statsobligationer kraftigt nedad, er strømmen i denne uge vendt rundt.

En række indgreb fra myndighederne har skabt aftagende bekymring, og investorerne forlader igen obligationerne, hvorfor renterne stiger.

Samtidig sker der en tilsvarende vending i markedets forventninger til den amerikanske centralbanks rentebeslutning onsdag og dens rentebane for resten af 2023.

Handlen med rentefutures indikerer med en sandsynlighed på mere end 80 pct., at Federal Reserve onsdag vil hæve sin rente med 0,25 procentoint til intervallet 4,75-5,00 pct. Samtidig ses renten nå sin top i maj på 4,94 pct.

Langt de fleste, 96 ud af 98 økonomer, regner ifølge Bloomberg News også med en forhøjelse på 25 basispoint.

Det vil i givet fald være det niende renteløft i træk fra omkring nul inden rentemødet i marts sidste år.

Det skal dog sammenlignes med, at sandsynligheden på et tidspunkt i sidste uge var på mindre end 50 pct. for et løft onsdag, ligesom rentetoppen blev set på 4,81 pct., og man skal blot nogle uger tilbage - inden uroen i banksektoren - for at finde et tidspunkt, hvor markedet regnede med en top i renten på 5,69 pct.

Noget rod

Udfordringen for Federal Reserve er, at inflationen fortsat er meget højere end bankens mål på 2,0 pct. om året, og det kræver handling i form af pengepolitiske stramninger.

På samme tid vil højere renter dog kunne presse banksektoren yderligere på et tidspunkt, hvor bekymringen efter kollapset i Silicon Valley Bank og Signature Bank er stor.

”Det er alt sammen lidt noget rod,” skriver viceformand i finanshuset ISI Evercore, Krishna Guha, i en kommentar ifølge Reuters.

Udfordringen for de amerikanske banker er, at de efter finanskrisen i høj grad har placeret deres likviditet i amerikanske statsobligationer, der af myndighederne reelt anses som ligeså godt som kontanter.

Problemet er blot, at de meget højere renter nu end for blot et år siden har taget en stor bid af kursværdierne af beholdningerne.

Derfor tabte Silicon Valley Bank 1,8 mia. dollar på sit brandudsalg, da banken manglede penge til at betale sine kontohavere.

Sidenhen har Federal Reserve med formand Jerome Powell i spidsen dog lanceret et låneprogram, hvor bankerne med sikkerhed i obligationernes værdi ved udløb kan sikre sig likviditet i centralbanken.

Både brandmand og politimand

Det har dog ikke stoppet presset på flere bankers likviditet. Eksempelvis har First Republic Bank oplevet, at kunderne har trukket milliarder af dollar ud af deres konti.

”Det er en utroligt udfordrende tid. I dette tilfælde skal Powell agere både brandmand og politimand,” siger Ellen Meade, der er tidligere seniorrådgiver for centralbankens bestyrelse, til Financial Times.

Bekymringerne for banksektoren har dog også den konsekvens, at det kan gøre forbrugerne mere usikre og dermed påvirke efterspørgslen. Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), fremhævede mandag netop det forhold, da hun talte til EU-parlamentet.

Og en reel bank- eller finanskrise kan tjene til at udløse en recession, ligesom den store usikkerhed formentlig vil få de amerikanske banker, især de regionale, til at bremse udlånet for at beskytte sig selv og dermed ad den vej hæmme væksten.

”Dette er alt sammen en disinflationær hændelse, men det er meget svært på dette tidspunkt at vide, hvor disinflationært det er,” konkluderer Ian Shepherdson, der er cheføkonom hos Pantheon Macroeconomics, over for Financial Times.

Skal passe på signalet

Trods usikkerheden i bankesektoren, skal Federal Reserve også passe på med at signalere, at den er for bekymret ved for eksempel slet ikke at hæve sin rente.

”Vi forventer et løft på 25 basispoint,” siger Chris Low, der er cheføkonom i FHN Financial, til Bloomberg News.

Han venter også en indikation af yderligere renteløft senere i år.

”50 basispoint ville være meget uforsigtigt, men ingen forhøjelse ville antyde, at bankkrisen er vigtigere end kampen mod inflationen,” uddyber han.

Onsdagens rentemeddelelse vil også indeholde de kvartalsmæssige prognoser fra centralbanken, og her ventes det såkaldte dotplot-diagram med de individuelle bankchefers rentebud at pege på en højere terminalrente på 5,375 pct. mod en prognose på 5,125 pct. i december, skriver Bloomberg News.