Politikere kræver redegørelse efter massiv budgetoverskridelse i Nationalbanken

Flere politikere retter nu kritik mod Nationalbanken i sag om stærkt forsinket it-platform og kræver svar på den budgetoverskridelse, som forsinkelsen har medført. "Vi må få en redegørelse fra Lars Rohde, i stedet for at han bruger tiden på alle mulige andre ting," siger politiker.
Folketinget | Foto: Jens Dresling/Ritzau
Folketinget | Foto: Jens Dresling/Ritzau
AF DANIEL HEDELUND OG DAVID BENTOW

En række politiske partier fra begge fløje på Christiansborg opfordrer nu til, at Nationalbanken kommer med en redegørelse om den stærkt forsinkede it-platform, Kronos2, der er ejet af Nationalbanken.

Konkret drejer det sig om en it-platform, der i fremtiden skal fungere som bankernes netbank i Nationalbanken, men som følge af flere forsinkelser foreløbig har overskredet budgettet med over 125 mio. kr., svarende til en budgetoverskridelse på mere end 60 pct.

"Vi må få en redegørelse fra nationalbankdirektør Lars Rohde, i stedet for at han bruger tiden på alle mulige andre ting og blander sig i alt muligt," siger Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti.

"Han er meget nidkær over for, hvordan politikere agerer i sager lige fra bidragssatser til låneregler for sommerhuse, hvor han kommer med gode råd til os om, at vi ikke passer vores arbejde. I stedet synes jeg, at han skulle bruge sin tid internt i huset."

LA vil tage sagen op med Nationalbanken

Ud over Dansk Folkeparti opfordrer regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance samt oppositionspartiet SF til, at Nationalbanken udarbejder en redegørelse om forsinkelsen til erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der efterfølgende vil have mulighed for at orientere om sagen.

"Hver gang der er et offentligt it-projekt, der går i hegnet, skal der evalueres på det. Vi skal tage ved lære af de fejl, der er begået, og derfor skal vi selvfølgelig også have en evaluering fra Nationalbanken på, hvorfor dette projekt er gået galt," siger Torsten Schack Pedersen, erhvervs- og it-ordfører for Venstre.

Han peger på, at regeringen sidste år vedtog en ny strategi for offentlige it-projekter, som netop skal gøre op med de mange eksempler på forsinkede it-projekter i det offentlige.

"Regeringen kom sidste år med en ny strategi for it-styring i staten, og den er lanceret, fordi der har været mange dårlige eksempler på it-styring i staten, hvor Nationalbanken nu også skal tælles med. Det er på ingen måder tilfredsstillende," siger Torsten Schack Pedersen.

Joachim B. Olsen, erhvervs- og it-ordfører for Liberal Alliance, ærgrer sig også over budgetoverskridelsen og oplyser, at han vil tage sagen op under et møde med Nationalbanken i morgen.

"Jeg synes, at det er utrolig ærgerligt. Det er der ingen tvivl om. Det er altid kritisabelt, når sådanne budgetter ikke bliver overholdt," siger Joachim B. Olsen og tilføjer, at det er "helt rimeligt," at Nationalbanken kommer med en redegørelse om sagen.

Nationalbanken har foreløbig ikke ønsket at stille op til interview, og heller ikke erhvervsminister Brian Mikkelsen har nogen kommentarer til sagen.

"Nationalbanken er en uafhængig institution, og vi mener ikke, det er en sag, som erhvervsministeren kan kommentere på," oplyser Erhvervsministeriets pressetjeneste.

Oprindeligt budget på 200 mio. kr.

Som FinansWatch har beskrevet i de senere dage, skulle Nationalbankens it-platform Kronos2 oprindeligt have været sat i gang i april sidste år.

På grund af fejl i systemet måtte man dog rykke den deadline til marts i år, men Nationalbanken har siden oplyst, at man heller ikke når at lancere den kritisk vigtige it-platform til marts. 

Alene den første forsinkelse, estimerer Nationalbanken, har kostet omkring 125 mio. kr. mere end det oprindelige budget, der lød på 200 mio. kr. Dertil kommer de ekstra udgifter, som er forbundet med den nuværende forsinkelse.

"Det er en ganske alvorlig overskridelse. Jeg har meget svært ved at se, hvordan det kan hænge sammen. Jeg synes netop, at man burde have lært at styre det bedre, når vi har set så mange dårlige eksempler med udviklingen af offentlige it-platforme," siger Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Grundlæggende skal Kronos2 afløse den nuværende Kronos-platform, som er et helt afgørende led i dansk betalingsformidling, da den fungerer som bankernes netbank i Nationalbanken og håndterer mange hundrede mia. kr. om dagen.

Den nuværende Kronos-platform er dog gammel og kan derfor ikke integreres i et stort fælles-europæisk projekt om clearing og afvikling af betalingsstrømme og værdipapirer på tværs af grænser i Europa. Blandt andet derfor besluttede Nationalbanken for flere år siden, at der skulle udvikles en ny platform, som altså er blevet kraftigt forsinket.

Når det kommer til fordelingen af ekstraregningen, er det stadig uklart, hvem der kommer til at betale. Uklart er det således også, om Nationalbanken må påtage sig en del af omkostningerne.

"Jeg synes, at det er på sin plads, at Nationalbanken redegør for dette her. Specielt når det virker til, at det er uafklaret, om skatteyderne i sidste ende kan blive berørt af det," siger Lisbeth Bech Poulsen, erhvervsordfører for SF.

"Jeg tænker bare: Kæmpe suk"

Om forsinkelsen af Kronos2-platformen siger hun mere generelt:

"Jeg tænker bare: Kæmpe suk. Det er endnu et projekt, som er voldsomt overskredet," siger hun.

Nationalbanken har tidligere oplyst over for FinansWatch, at udgangspunktet er, at det primært er brugerne af den nye Kronos2-platform, det vil sige hovedsageligt bankerne, som kommer til at betale for regningen.

Ifølge FinansWatchs oplysninger er udviklingskontrakten mellem Nationalbanken og BEC, der er driftleverandør på projektet, da også udformet sådan, at BEC i praksis ikke hæfter økonomisk for budgetoverskridelsen.

Dermed er det i sidste ende kun bankerne og Nationalbanken, som kan hæfte for forsinkelserne. Hos bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, ønsker man ikke at sige andet, end at man er "i dialog" med Nationalbanken om, hvordan regningen skal fordeles.

Men står det til Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby, er det ikke fair at pålægge bankerne ekstra omkostninger for forsinkelsen.

"Jeg vil ikke være med til, at man fedter en regning af på bankerne. Når der er tale om så stor en overskridelse, mener jeg ikke bare, at man kan overvælte det på bankerne. Bankerne er i forvejen underlagt et hav af registreringer og krav," siger han.

Hos SF mener man, at bankerne bør betale for budgetoverskridelsen, mens Venstre ikke vil blande sig i den diskussion.

"Hvordan, regningen skal fordeles, afhænger af den konkrete kontrakt, der er indgået. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men lige meget om det bliver statskassen og skatteyderne, der bliver ramt, eller bankerne og dermed i sidste ende kunderne, der skal betale for det, kommer der et samfundsmæssigt tab uanset hvad," siger Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

FinansWatch har også forsøgt at indhente en kommentar fra Radikale Venstre, som "grundet tidspres" ikke har kunnet kommentere sagen. Derudover har FinansWatch forsøgt at indhente en kommentar fra Enhedslisten og Alternativet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu