Betaling med mobiltelefon fortsætter himmelflugt
Kontante betalinger udgør stadigvæk broderparten (80 pct.) af alle betalinger på verdensplan, idet der i 2010 blev langet sedler og/eller mønter over disken hele 715 mia. gange.
Men ifølge World Payments Report 2011 fra Capgemini, The Royal Bank of Scotland og Efma er de ikke-kontante betalingsformer på hastig fremmarch.
Det drejer sig især om med mobiltelefon, der i dag kun udgør 15 pct. af antal kortbetalinger, er hastigt på vej frem med en forventet vækstrate på 48,8 pct. årligt frem til 2013. Hvis væksten også efter 2013 fortsætter i samme tempo, vil antal betalinger med mobiltelefoner inden for ti år overstige antal betalinger med betalingskort.
Markant ændrede betalingsmønstre
Betaling med betalingskort er dog fortsat den dominerende ikke-kontante betalingsform over hele verden med en markedsandel på 40 pct. og en vækst på 10 pct. årligt.
Elektroniske betalinger vokser næsten lige så hurtigt som mobiltelefonbetalinger og forventes globalt at gå fra 17,9 mia. transaktioner i 2010 til 30,3 mia. transaktioner i 2013. Rapporten lægger dermed op til markant ændrede betalingsmønstre.
"Antallet af ikke-kontante betalinger fortsætter med at stige, og vi ser betydelige ændringer i betalingsmønstrene, nye regulativer såsom Basel III og SEPA, samt etablering af nye innovative betalingsaktører, der stiller bankerne over for nye udfordringer, som kræver reviderede forretningsmodeller og strategier,” udtaler Daniel Bornevall, Head of Payments hos Capgemini Consulting.
Den samlede vækst i ikke-kontante betalinger var tilbage i 2009 højest på emerging markets, i Asien og Stillehavsområdet med 10 pct. og lavest i Nordamerika med to pct. Europa følger det globale gennemsnit med fem pct. vækst.
Relaterede artikler:
Banker i mobilkrig efter nytår
For abonnenter