Tysk banks "nein" gør Tower insolvent

Mislykket forsøg på at opnå aftale om restrukturering af gæld gør 52 pct. af Tower Groups portefølje insolvent.
Af Ritzau Finans

Tower Group har ikke opnået en aftale om restrukturering af sin gæld for datterselskaberne Tower 1 Immobilien zweite GmbH og Tower 1 Immobilien vierte hos sin tyske bankforbindelse. Dermed er 52 pct. af selskabets portefølje nu insolvent.

- Ledelsen er nået frem til den konklusion, at forhandlingerne med Berlin Hyp ikke vil lede til en aftale om restrukturering. Berlin Hyp har endvidere ophævet den eksisterende standstill-aftale og opsagt lån og swap aftaler. Som følge heraf har ledelsen i disse to datterselskaber registreret insolvensen, skriver Tower Group.

De to projekter tæller 30 pct. af porteføljen.

- Selskabet fortsætter sine løbende forhandlinger med sine øvrige kreditorer om restrukturering af den resterende portefølje. Disse andre porteføljer forbliver under standstill-aftaler, hvilket resulterer i en udskydelse af insolvensen, skriver Tower og afslutter:

- På nuværende tidspunkt er ledelsen ikke i stand til at udtale sig yderligere om konsekvenserne af denne nye situation i forhold til selskabets forventninger til årets resultat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også