Nordea-CEO: Vil ikke sælge mere fra - fokuserer nu på Norden

Nordens største bank, Nordea, er efter afhændelsen af de baltiske aktiviteter færdig med at sælge ud og vil nu fokusere på sine forretninger i de nordiske lande.
Sådan lyder det fra koncernchef Casper von Koskull over for Bloomberg på spørgsmålet om, hvorvidt der stadig er områder i banken, som Nordea anser for ikke at være kerneforretning eller har intentioner om at sælge fra.
"Vi er der, hvor vi skal være," siger Casper von Koskull til nyhedsbureauet.
Tidligere i denne måned solgte Nordea sin ejerandel i banken Luminor, der er resultatet af en sammenlægning af Nordea og DNB's aktiviteter i Estland, Letland og Litauen.
Før det havde Nordea tidligere i år solgt sine private banking-aktiviteter i Luxembourg, ligesom der for fem år siden blev solgt fra i Polen.
"Det er ikke sådan, at jeg ikke kan lide de baltiske lande, men vi ønsker at være den førende bank og har derfor valgt at fokusere på den nordiske region," siger Casper von Koskull.
I Skandinaven har Nordea ifølge Bloomberg omkring 10 mio. privatkunder og 700.000 erhvervskunder.
Relaterede artikler:
Nordea er nu forbi dyreste fase i stor digital plan
For abonnenter