Tunge omkostninger trækker Danske Bank til bunds i C25

Hverken Nordea eller Danske Bank bliver taget godt imod aktiemarkedet torsdag, efter de har offentliggjort regnskaber for 2021.
Danske Bank har offentliggjort regnskab for fjerde kvartal. | Foto: Jens Dresling
Danske Bank har offentliggjort regnskab for fjerde kvartal. | Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

Danske Bank og Nordea indtager - uden at imponere - hovedrollerne fra starten af torsdagens danske aktiehandel, efter at de to storbanker har aflagt regnskab for fjerde kvartal.

De bliver begge taget ilde op i et generelt surt marked, hvor C25-indekset efter godt ti minutters handel falder med 0,7 pct. til 1806,75.

Helt i bunden er Danske Bank, der trods et stort løft i overskuddet sidste år fortsat synes trykket af høje omkostninger, der også kaster en skygge over en ellers pæn prognose for 2022.

Nordea med overskud over 1 mia. euro

Nordea var først på pletten torsdag med regnskab for fjerde kvartal og hele 2021.

Banken fik et større og bedre end ventet nettooverskud i fjerde kvartal end i den tilsvarende periode året før. 1017 mio. euro var der på bundlinjen mod et overskud på 725 mio. euro i fjerde kvartal 2020. Analytikere havde ventet 973 mio. euro ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Banken har samtidig sat nye mål for 2025, da målet for 2022 allerede er indfriet. Nu skal omkostningsprocenten lyde på 45-47 pct., og forrentningen af egenkapitalen skal over 13 pct.

I 2022 venter banken en egenkapitalforrentning på over 11 pct. og en omkostningsprocent på 49-50 pct.

Nordea-aktien falder dog alligevel med 1 pct. til 79,04 kr. fra start.

Danske Bank trykket af høje omkostninger

Danske Bank tjente også flere penge i fjerde kvartal 2021 end i den tilsvarende periode året før. Overskuddet efter skat løb op i 3654 mio. kr. mod 1450 mio. kr. i fjerde kvartal 2020.

Analytikerne havde ventet et overskud i sidste års sidste kvartal på 3504 mio. kr.

Bankens samlede indtægter steg til 11.076 mio. kr., hvilket er en anelse højere end forventningen om indtægter på 10.908 mio. kr.

Omkostningerne i kvartalet endte omvendt på 6753 mio. kr. mod ventede 6410 mio. kr.

Også for 2022 er omkostningerne et ømt punkt. I indeværende år venter Danmarks største bank et nettooverskud på 13-15 mia. kr. og omkostninger på samlet 25 mia. kr.

Den del betegnes af Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker hos Sydbank, som skuffende, men han ser dog overordnet set prognosen som positiv.

Investorerne er ikke helt så imponerede og sender aktien ned med 2,3 pct. til 125,75 kr. i den tidlige handel.

Analytiker ser positivt på Danske Banks 2022-prognose

Danske Bank lander 150 millioner kroner bedre end forventet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også