Straarup: Fundingmarkedet er blevet svagere

Markedet, hvor bankerne henter pege internationalt, fundingmarkedet, er blevet svagere i den seneste tid. Sådan lyder vurderingen fra Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup.
Af Ritzau Finans

"Markedet for funding i Europa generelt er blevet lidt svagere. Det har man kunnet se på, at der er flere banker, der er "gået kortere"," siger

Peter Straarup og oplyser, at Danske Bank både har udstedt seniorfunding (uden sikkerhedsstillelse) og obligationsbaserede udstedelser.

"Vi synes, vi har fået finansiering ind med udmærkede prisniveauer. Så vores funding har egentlig klaret sig godt i et svært marked, hvor der både har været dansk bekymring, men også hvor markedet generelt faktisk har været en lille smule stresset, siger Peter Straarup.

Da Amagerbanken gik konkurs fik det konsekvenser for hele den danske banksektor, idet kreditvurderingsbureauet Moody's sænkede sin rating af alle de danske banker, bureauet dækker. Begrundelsen var, at Amagerbank-krakket var første tilfælde, hvor seniorgæld fik lov til at lide tab. Det fik Moody's til at revidere sin vurdering af den støtte, danske banker kan regne med fra staten.

Moody's har i første kvartal sænket sin rating af Danske Bank til A1 fra Aa3. Standard & Poor's giver banken en A-rating, mens Fitch giver A+.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også