FinansWatch

Smeltende is og brændende skove er blevet storpolitik

Det er varmt i verden – bogstaveligt talt. Og mens det i Danmark netop nu giver sig udtryk i form af et behageligt augustvejr, så er varmen et meget mere presserende problem andre steder i verden. De globale klimaudfordringer har for alvor sat sig på dagsordenen de seneste år, og den forløbne uge var ingen undtagelse. Er du opdateret?

Foto: Watch Medier / Jan Bjarke Mindegaard

I Brasilien har skovbrandene i Amazonas nu et omfang, der for alvor har rystet, ikke bare den brasilianske befolkning men også den globale. Og mens den brasilianske præsident forsøger at nedtone problemet, og skyder skylden på lokale NGO’er, så bliver udfordringerne nu taget op på allerøverste niveau. Således valgte den franske præsident, Emmanuel Macron, at sætte brandene i Amazonas på dagsordenen ved det G7 topmøde, der i disse dage finder sted i den sydfranske badeby Biarritz. Om politisk handling er nok til at standse katastrofen er et åbnet spørgsmål. Men for brasilianerne haster det med at få styr på situationen. Ikke kun af hensyn til Amazonas. Men i høj grad også af hensyn til den brasilianske økonomi, der i forvejen er i knæ. For en ting frygter den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, mere end noget andet: En global forbrugerboykot

Foto: UESLEI MARCELINO/REUTERS / X02828
Foto: UESLEI MARCELINO/REUTERS / X02828

Foto: Ueslei Marcelino/Reuters

Mens Brasilien for danskerne kan virke som et fjernt problem, så kom konsekvenserne af den globale opvarmning i høj grad tæt på Danmark i starten af ugen. USA’s præsident, Donald Trump, aflyste natten til onsdag, i en række vrede tweets, sit officielle statsbesøg i Danmark. Det var med god grund den helt store historie i ugen, der gik. Både herhjemme og i alverdens medier.

Men bag den absurde diskussion om et salg af Grønland, ligger der en række store udfordringer, som den danske og grønlandske regering må forholde sig til i den kommende tid. Den globale opvarmning gør Grønland langt mere tilgængelig end tidligere. Sejlruter i Arktis åbner op, mens minedrift og naturressourcer frister, efterhånden som isen smelter. Dermed indtager Grønland pludselig en central rolle i international politik og økonomi. En rolle der uden tvivl vil give nye hovedbrud på både Slotsholmen og i Nuuk i de kommende år. Trump har måske nok skudt bolden til hjørne, men den amerikanske interesse for Grønland er ikke forsvundet. Og hvad med kineserne og russerne? Grønland er med ét blevet et globalt hotspot.

Foto: Mandel Ngan / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan / AFP / Ritzau Scanpix

Foto: Mandel Ngan/AFP /Ritzau Scanpix

Handelskrig tager til

Et andet hotspot er sværere at definere ud fra geografiske termer, selv om det udspringer fra henholdsvis Kina og USA. De to landes handelskrig eskalerede voldsomt hen mod slutningen af ugen. Først indførte Kina ny told på amerikanske varer, hvorefter Trump på Twitter ”beordrede” amerikanske virksomheder til at lede efter alternativer til Kina – eller alternativt flytte produktionen hjem til USA. De amerikanske aktier tog efterfølgende et ordentligt dyk, og mon ikke også de europæiske virksomheder her hen over weekenden gør sig tanker om, hvordan de kan beskytte sig mod en truende, global recession. Det gør de i hvert fald hos Rockwool, lod direktøren forstå, da han fremlagde halvårsregnskab i fredags.

Foto: Thomas Emil Sørensen/ERH
Foto: Thomas Emil Sørensen/ERH
 

Jens Birgersson, Rockwool. Foto: Thomas Emil Sørensen/ERH

Storpolitik blev altså i høj grad temaet for ugen, der gik. Men på direktionsgangene var der nu også tale om ganske dramatisk uge.

Ikke mindst hos producenten af medicinsk udstyr, Ambu, der præsenterede markedet for en nedjustering. Samtidig brød selskabet med en mangeårig amerikansk partner. Ikke nyheder der faldt i god jord hos analytikerne og investorerne. I det hele taget er tilliden til selskabet, der tidligere i år tog afsked med den mangeårige og kontroversielle direktør, Lars Marcher, begrænset.  

I den anden ende af skalaen har vi DSV. Den danske logistikkoncern afsluttede i ugen der gik gigantopkøbet af schweiziske Panalpina. Dermed er DSV nu mere værd end A.P. Møller Mærsk. En bedrift der for få år siden havde været helt utænkelig.

Foto: Stine Bidstrup / ERH / Ritzau Scanpix
Foto: Stine Bidstrup / ERH / Ritzau Scanpix
 

Jens Bjørn Andersen, DSV. Foto: Stine Bidstrup/ERH/Ritzau Scanpix

Noget andet, der også for få år siden havde været utænkeligt, er negative renter på indlån til privatkunder. Ikke desto mindre var det, hvad Jyske Bank i denne uge introducerede. Godt nok kun for kunder med et indlån på over 7,5 mio. kroner. Men signalet var ikke til at tage fejl af, og forventningen er da også, at flere banker snart vil følge trop.

Farvil til bager - og til en ener

Også på personniveau blev det en begivenhedsrig uge i dansk erhvervsliv. Den ekspanderende bagerkæde Lagkagehuset måtte tage afsked med direktøren, Jesper Friis. Ny direktør bliver briten Jason Cotta. Det bliver spændende at se, om en britisk direktør kan lære briterne at spise dansk rugbrød. Lagkagehuset er i hvert fald fast besluttet på at slå igennem i Storbritannien, hvor de dog går under det mere internationale navn Ole & Steen.

Slutteligt kan vi ikke komme omkring ugen uden også at nævne Lars Larsen, der i torsdags blev bisat i Silkeborg. Manden skabte i løbet af sine 71 år en global succes uden sidestykke i dansk erhvervshistorie og har sikret arbejde til tusinder. Både direkte i egne butikker og hos underleverandører over hele verden. For det kan man kun have respekt.

Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

 

Mere fra FinansWatch

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs