FinansWatch

Nu skal virksomhederne fovente nye typer af reformer fra Christiansborg

Med udsigten til at få Mette Frederiksen (S) i Statsministeriet kan erhvervslivet godt vænne sig til tanken om, at der skal laves nye typer af reformer. Ud ryger de klassiske arbejdsudbudsreformer, og ind kommer reformer 2.0. Mette Frederiksens reformtanker kan lyde nemmere, end de er.

Peter Søndergaard, redaktør for PolicyWatch. | Foto: Jan Bjarke Mindegaard

Valgets tale er klar: Centrum-venstre får et markant skub i ryggen af vælgerne, og udsigten til de klassiske reformer, der skal få danskerne til at arbejde mere, er skiftet ud med tanker om at få danskerne til at arbejde klogere.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har længe gjort det klart, at erhvervslivet ikke skal forvente, at hun vil presse danskerne til at arbejde mere, end de gør i forvejen. Dermed kan virksomhederne og erhvervsorganisationerne godt glemme drømmen om, at pensionsalderen skal sættes mere op end planlagt, eller at skattelettelser, som ifølge Finansministeriet vil få danskerne til at tage en ekstra tørn på jobbet, kan blive gennemført.

Mette Frederiksen har derimod talt varmt for det, hun selv kalder for arbejdsudbudsreformer 2.0. Mette Frederiksens beskæftigelsespolitik vil efter alt at dømme blive gennemsyret af, at opkvalificering og efteruddannelse er det, som skal løse virksomhedernes problemer med at skaffe nok arbejdskraft til at følge med de ordrer, som ryger i bogen.

De danskere, der står uden for arbejdsmarkedet i dag, skal hjælpes på vej i de nuværende opgangstider. Ufaglærte skal gøres til faglærte, og faglærte skal videreuddannes, så de kan blive opkvalificeret yderligere.

Hvordan øvelsen skal gennemføres i praksis står stadig hen i det uvisse. Det står dog klart, at hvis det skal lykkes, skal der skrues mange steder på en gang. Først og fremmest skal der sættes flere penge af til uddannelsesområdet.

Flygtningekvinder i job

Om det så kan lade sig gøre at få ufaglærte til i tilstrækkelig grad at efteruddanne sig er uvist. Nemmere vil det formentlig være at få faglærte til at efteruddanne sig yderligere, så de er rustet til en fremtid, hvor digitalisering og robotisering tager til i styrke.

Hvis det lykkes at få de ufaglærte til at uddanne sig til faglærte, kan det efterlade et hul på arbejdsmarkedet. Allerede i dag er der flere steder på de ufaglærte arbejdsområder, hvor virksomheder har svært ved at finde nok arbejdskraft.

Her er det vigtigt, at eksempelvis flygtningekvinder i langt højere grad end i dag bidrager på arbejdsmarkedet, har Mette Frederiksen gjort klart. Udfordringen her er, at der for mange med en flygtningebaggrund er en kultur om, at kvinder ikke skal arbejde, men at de skal passe hjemmet. Her har Mette Frederiksen bebudet, at så skal kvinderne tvinges til at arbejde.

Det skal ske ved at stille krav om, at hvis man vil have ydelser i Danmark, skal man arbejde 37 timer om ugen i en form for jobprøvning. Det skal efter planen være det skub i ryggen, som får flygtningekvinderne til at få et egentligt job i enten det offentlige eller private.

I den seneste valgperiode er det rent faktisk lykkes for V-regeringen og siden VLAK-regeringen at øge arbejdsfrekvensen hos de mandlige flygtninge. Det har blandt andet integrationsgrunduddannelsen, der er et praktikforløb for flygtninge, været med til at sikre. Integrationsgrunduddannelsen, som både fagbevægelsen og arbejdsgiverne bakker op om, møder også bred opbakning fra alle partier i folketinget på nær hos Dansk Folkeparti og forventeligt også hos de nye i klassen, Nye Borgerlige.

Flere penge til forskning

Højere oppe på uddannelsesstigen har Socialdemokratiet også planer for, hvordan erhvervslivet kan hjælpes på vej. Et af de mest konkrete valgløfter, som Socialdemokratiet har givet til erhvervslivet, er, at forskningsfradraget til virksomhederne skal hæves fra det nuværende 110 pct. til 130 pct.

Det er et forslag, som mange virksomheder inden for især medicinalindustrien har efterspurgt. Her er budgetterne til netop forskning tunge, og med et øget fradrag er der mulighed for at sætte endnu flere penge af til at forske i fremtidig medicin eller i eksempelvis klimaløsninger hos de danske energivirksomheder.

Her er udfordringerne med mangel på arbejdskraft nemmere at håndtere, fordi de forskere, der er behov for, kan hentes i udlandet. De vil nemlig typisk være ansat i løntunge job, og de vil derfor snige sig over den nuværende beløbsgrænse på 425.000, som udlændinge mindst skal tjene om året for at kunne arbejde i Danmark.

Venner med selvtillid

Men før alle Mette Frederiksens tanker på arbejdskraftsområdet kan blive til virkelighed, skal hun have dannet en regering, hvor alle fra Enhedslisten til De Radikale kan se sig selv i blandt andet den økonomiske politik.

De Radikale kræver et mål om øget arbejdsudbud. Det kolliderer med Socialdemokratiets ønske om en ret til tidligere pension, som isoleret set vil mindske arbejdsudbuddet. Samtidig er både S, SF og Enhedslisten imod at åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft, som ellers er et krav fra De Radikale.

Både SF og De Radikale fik en markant fremgang ved folketingsvalget, mens Enhedslisten blot mistede et enkelt mandat i forhold til det gode valg, partiet havde i 2015.

Dermed kommer Mette Frederiksens venner til regeringsforhandlinger med selvtilliden i orden. Det gør det bestemt ikke nemmere for S-formanden at få enderne til at mødes.

Mere fra FinansWatch

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs