FinansWatch

Så kom løfterne til erhvervslivet

Efter mere end tre ugers valgkamp fik politikerne endelig sat ord på, hvad de vil gøre for erhvervslivet efter valget.

Mikkel Aabenhus Hemmingsen, redaktør for MedWatch. | Foto: Joachim Rode

Så blev det endelig erhvervslivets tur til at få politikernes opmærksomhed i en valgkamp, der nu nærmer sig afslutningen.

Efter i flere uger at have efterspurgt et større fokus på hvor, pengene skal komme fra, og ikke blot hvordan, de skal bruges, har flere partier nu præsenteret egentlige udspil med fokus på vilkårene for dansk erhverv.

Først ud af busken var Socialdemokratiet, der allerede 20. maj præsenterede en 2025-plan, der ikke decideret var fokuseret på erhvervslivets vilkår men alligevel indeholdt flere godbidder - blandt andet et ønske om at hæve fradraget på forskning til 130 pct., hvorved en kommende S-regering i udgangspunktet vil mere end regeringen, DF og Radikale Venstre, der tidligere har annonceret, at de frem mod 2026 vil hæve fradraget til 110 pct.

Det er gode nyheder for den forskningsbaserede industri, hvor blandt andre medicinalindustrien længe har haft et større fradrag højt på ønskelisten.

I denne uge spillede regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance så ud med egne udspil for erhvervslivet.

"Pengene skal tjenes, før de kan bruges," lød begrundelsen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han præsenterede 17 initiativer for et stærkere erhvervsliv, hvor et centralt løfte er at bruge 300 millioner kroner årligt på at lempe skatter og afgifter for erhvervslivet. I udspillet var der dog ikke afsat penge til at fjerne arveafgiften for familievirksomheder, der skifter generation.

Derimod havde partiet genoplivet flere forslag, der adresserer erhvervslivets største ønske om gøre det nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

LA vil styrke iværksættere

Fra LIberal Alliance var der fokus på det små iværksættere, der skal have bedre vilkår for at drive egen virksomhed.

Således fremlagde partiet fredag 15 initiativer, hvoraf nogle allerede tidligere har været præsenteret i forbindelse med offentliggørelsen af partiets 2030-plan.

Blandt forslagene var et ønske om at indføre mere undervisning i entreprenørskab i grundskolen, mens andre forslag var rettet mod at gøre det nemmere for iværksættere at spare op til pension eller bruge af pensionsformuen til at stifte ny virksomhed. Begge velmenende forslag, men næppe forslag, der rykker mange stemmer.

Onsdag går danskerne i stemmeboksene efter en fire uger lang valgkamp, hvor danske virksomheder ikke har fyldt meget. Lad os håbe, de får en mere fremtrædende rolle, når regeringen - uanset farven - efter valget skal tjene pengene til at indfri de valgkampens mange løfter.

Mere fra FinansWatch

Minibørs skruer op for fokus på Danmark

Den svenske minibørs Spotlight har et godt øje til danske selskaber og har sat sig som mål at børsnotere 25 af slagsen i løbet af de næste tre år. Life science-selskaber er et prioriteret fokus, lyder det fra vækstbørsens nyudnævnte adm. direktør.

Kryptokollaps bliver lakmusprøve for industriens sikre havne

Et kollaps af en af de mest betroede stablecoins har sendt chokbølger igennem kryptoindustrien og skabt frygt for, hvad der vil ske, hvis en lignende skæbne undergår andre vigtige aktiver. Sammenbruddet er blevet sammenlignet med Lehman Brothers-krakket samt en historisk sort onsdag i 1992.

Mybanker-køb skal sikre udvikling fremfor kannibalisering

Både når det gælder forretningsmodel og arbejdsområde, så minder sammenligningsportalerne Lendo og Mybanker så meget om hinanden, at ”det nærmest er latterligt så kompartible de to forretninger er”. Det mener Johan Malmsten, der efter den norske mediekoncern Schibsteds køb af Mybanker er direktør for begge platforme.

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs