
Ejerskifte i fynsk advokatfirma
Bertel Rasmussen Advokater i Svendborg på Fyn ejes nu ene og alene af Adam Ringsby-Brandt, der har overtaget tidligere medejer Jens Bertel Rasmussens halvdel af firmaet. Læs artiklen på AdvokatWatch.
Nye partnere skal styrke Grant Thornton på M&A-markedet
Revisionshuset Grant Thornton vil være større spillere på det danske og nordiske marked for virksomhedshandler og udvider i den forbindelse partnerkredsen med to nye ansigter, som har stor erfaring på området. Jesper Skaarup Vestergaard og Jakob Fogt gør således de øvrige 26 partnere i virksomheden selskab. Læs artiklen på AdvokatWatch.
Ny Aarhus-advokat er trådt i sin fars fodspor
Anna Søndergaard er ny advokat hos Grotkjær Elmstrøm i Aarhus. Hun har tidligere været juridisk konsulent i Gentofte Kommune. Læs artiklen på AdvokatWatch.

Foto: PR/Grotkjær Elmstrøm
Tidligere TK-topchef starter forfra som projektudvikler
Der er gået godt et år, siden han forlod sin stilling som topchef i TK Development, men nu er Frede Clausen igen tilbage i en central rolle som bestyrelsesformand og medejer i et dansk ejendomsudviklingsselskab. Læs artiklen på EjendomsWatch.
Casa henter markedschefer hos NCC og MT Højgaard
Casa med hjemsted i Horsens opruster med ansættelserne af to nye markedschefer. Martin Novak Knudsen bliver ansat som markedschef for afdeling Vest. Han kommer fra MT Højgaard, hvor han har været salgschef. Bent Falch Ovesen bliver ny markedschef for afdelingen Øst. Han kommer fra en stilling som markeds- og kundechef i NCC. Læs artiklen på EjendomsWatch.
Arena-direktør stopper – skal arbejde med byggeri og anlæg i Tivoli
Tivoli har ansat Rikke Lindberg som ny underdirektør med ansvar for en nyoprettet enhed kaldet Byg. Rikke Lindberg er uddannet HD i finansiering, er cand.jur. og har arbejdet med ejendomme i 20 år. Aktuelt er hun adm. direktør i Arena CPHX, der står bag koncertstedet Royal Arena, og bestyrelsesformand i Cobblestone-ejede Heimdal Nordic, hvor hendes private partner Peter Lilja er direktør. Læs artiklen på EjendomsWatch.

Foto: PR/Christoffer Sandager
Dansker får toppost i EU's energiafdeling
Der spekuleres i disse dage en del i Margrethe Vestagers fremtidige karriere. Men mens den endnu ikke er på plads, har kommissærens kabinetchef Ditte Juul Jørgensen fundet ud af, hvad hun skal foretage sig efter den 1. august. Her overtager hun således den betydningsfulde post som generaldirektør for EU-Kommissionens energiafdeling (DG Energy). Læs artiklen på EnergiWatch.
Siemens Gamesa hyrer ny direktør for landmøller
Siemens Gamesa har udpeget Alfonso Faubel som selskabets nye Onshore-direktør. Han har over 30 års erfaring i internationale energi- og industriselskaber. Læs artiklen på EnergiWatch.
AP Pension fyrer direktionsmedlem
Siden Bo Normann Rasmussen afløste Søren Dal Thomsen som adm. direktør i AP Pension i december 2016, er direktionen i pensionsselskabet blevet kraftigt styrket med tilgangen af tre direktionsmedlemmer. Men nu ryger driftsdirektør Jesper Bjerre ud. Han blev i sommeren 2017 hentet til AP Pension fra en stilling som privatdirektrør i Danica, men nåede altså kun at sidde i det kundeejede pensionsselskab i knap to år. Læs artiklen på FinansWatch.
Foto: PR
To nye medlemmer valgt ind i JØP's bestyrelse
Fire pladser i pensionskassen JØP's bestyrelse var i år på valg, og det medførte, at to bestyrelsesmedlemmer blev udskiftet. For mens Åse Kogsbøll og Peter Løchte Jørgensen blev genvalgt med henholdsvis 3960 og 3184 stemmer, fik de to hidtidige bestyrelsesmedlemmer Morten Wig Harboe-Jepsen og Torben Huss ikke nok stemmer til at fortsætte i bestyrelsen. I stedet blev Helle Munk Ravnborg og Anders Ehlers Andersen valgt ind med henholdsvis 4753 og 3084 stemmer. Læs artiklen på FinansWatch.
Bestyrelsesmedlem forlader DAB på grund af interessekonflikt
Efter fire år i bestyrelsen hos jyske Danske Andelskassers Bank har Bent Andersen, formand for revisions- og risikoudvalget, valgt at forlade bestyrelsen. Læs artiklen på FinansWatch.
Ny salgsdirektør indtager stolen hos Foodservice Danmark
Det bliver den tidligere salgsdirektør i Orkla Foods Søren Skipper, der fremover skal stå i spidsen for Foodservice Danmarks salgsorganisation. Den nye salgsdirektør kommer fra en stilling som kommercieldirektør i handelsselskabet Conaxess Trade, som han bestred i knap et år. Læs artiklen på FødevareWatch.

Foto: PR/Anni Norddahl
HKScan Danmark henter ny bestyrelsesformand
Den finske slagterikoncern HKScan har for nyligt fået ny direktion, og effekterne af ændringerne i toppen spreder sig som ringe i vandet ud til organisationen i Danmark. Her sker der bl.a. udskiftninger på formandsposten, hvor Markku Suvanto tiltræder som ny formand efter Mikko Forsell, der tidligere var finansdirektør i HKScan. Læs artiklen på FødevareWatch.
Haribo i Danmark har fået ny direktør
Det er Jesper Lykkeberg, der har sat sig i direktørstolen hos Haribos danske datterselskab, efter økonomidirektør gennem 20 år Klaus Christensen forlod pladsen i oktober. Jesper Lykkeberg kommer fra en direktørstilling i rugbrøds- og bagværksproducenten Lantmännen Unibake, der står bag Schulstad og Hatting. Læs artiklen på FødevareWatch.
Efter 28 år skal Danmarks Fiskeriforening have ny direktør
Senest ved udgangen af oktober stopper Niels Wichmann som direktør i Danmarks Fiskeriforening. På foreningens generalforsamling tidligere på ugen bekendtgjorde han, at han efter 28 år i stolen som adm. direktør har tænkt sig at stoppe for at gå på pension. Læs artiklen på FødevareWatch.
Ny marketingchef for Gyldendal Forlag er fundet internt
Det bliver nuværende marketingchef for Gyldendal Uddannelse, Lisbeth Stolberg, der 1. august tager over som pr- og marketingchef i Gyldendal Forlag. Stillingen som pr- og marketingchef i Gyldendal Forlag er nyoprettet i forlængelse af en ny strategi, der samler ansvaret for pr og marketing under samme hat. Læs artiklen på MediaWatch.
Cavlingkomiteen får to nye medlemmer
To nye medlemmer bliver indlemmet i Cavlingkomiteen, mens tre medlemmer forsætter i den fem personer store komite. Formand for komiteen bliver Tine Gøtzsche, der er er selvstændig med egen virksomhed og tidligere vært på TV-Avisen. Fortsættende medlemmer er også Lars Rugaard, ligeledes selvstændig, og Søren Flytkjær, nyhedsredaktør hos DR Nordjylland. De to nye medlemmer er Jakob Risbro, samfundsredaktør hos TV 2 Fyn, og Didde Elnif, lektor og ph.d.-studerende på Syddansk Universitet. Læs artiklen på MediaWatch.

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Novo-mand bliver ny næstformand i Medicoindustrien
Medicoindustrien har lagt de sidste brikker i den rokade, der blev sat i gang tidligere på måneden, hvor næstformand Christian Bo Petersen avancerede til formandsposten som afløser for Lars Marcher. Det efterlod pladsen som næstformand tom, men på et netop afholdt bestyrelsesmøde har bestyrelsen i Medicoindustrien peget på Anders Nørby, der til daglig er Project Vice President i Novo Nordisk, der avancerer til næstformandsposten fra en position som menigt medlem. Læs artiklen på MedWatch.
Novos tidligere bløderchef bliver direktør for stor leverandør af medicinsk udstyr
Christian Kanstrup kan igen skrive direktør på CV’et, efter at han sagde farvel og tak til et absolut topjob i Novo Nordisk for knap fire måneder siden. Han har nemlig sagt ja til at blive direktør for Norden og Baltikum i virksomheden Mediq, Danmarks største leverandør af medicinsk udstyr til sundhedssektoren. Læs artiklen på MedWatch.
Danske nøglefigurer skal booste V.Groups vigtigste forretning
Danske Michael Elwert er trådt til som chef for de aktiviteter, der ligger i lande som Storbritannien og USA, som går under betegnelsen "Western". Herudover er forretningen, der udgør mere end halvdelen af V.Groups samlede omsætning, inddelt i "Nordic", "Central Europe" og "Asia". Læs artiklen på ShippingWatch.

Foto: PR
Carsten Mortensen udpeget til bestyrelsesformand i norsk selskab
Carsten Mortensen er blevet udnævnt til bestyrelsesformand i det norske StormGeo, der er en virksomhed, der beskæftiger sig med vejrudsigter ikke mindst for skibsfarten. Han har sine rødder i Maersk og er i Danmark ikke mindst kendt for sine poster som CEO for Norden og formand for Danmarks Rederiforening, i dag Danske Rederier. Læs artiklen på ShippingWatch.
Torm finder ny finanschef med erfaring fra Danske Bank
Rederiet Torm har udnævnt Kim Balle som ny finansdirektør. Han tiltræder stillingen senest 1. december senere i år og erstatter Christian Søgaard-Christensen, der mod slutningen af sidste år opsagde sin stilling som finansdirektør hos Torm. Læs artiklen på ShippingWatch.
Foto: PR
Mere fra FinansWatch
Mybanker-køb skal sikre udvikling fremfor kannibalisering
Både når det gælder forretningsmodel og arbejdsområde, så minder sammenligningsportalerne Lendo og Mybanker så meget om hinanden, at ”det nærmest er latterligt så kompartible de to forretninger er”. Det mener Johan Malmsten, der efter den norske mediekoncern Schibsteds køb af Mybanker er direktør for begge platforme.