Folketingsvalget 2019 har foreløbig mest handlet om at bruge penge.

Men spørgsmålet om hvor pengene skal komme fra, har meldt sig og flere repræsentanter fra dansk erhvervsliv har - foreløbig uden den store succes - efterlyst, at der i valgkampen tales mere om erhvervslivets vilkår og mulighed for at skabe vækst.

Men selvom der blandt danske virksomheder er et stort ønske om at tale om emner som udelandsk arbejdskraft og uddannelse af danske faglærte, så er facit knap 14 dage inde i valgkampen stadig, at erhvervslivet ikke fylder meget.

 

Det gjorde til gengæld scenariet om en uventet regeringsalliance mellem Venstre og Socialdemokraterne.

Spekulationerne startede blandt flere af de to partiers lokale politikere og tog fart, da blandt andre Børsens chefredaktør, tidligere socialdemokratisk finansminister Bjarne Corydon, ligeledes gjorde sig til fortaler for et samarbejde mellem de to midterpartier, der sidst på ugen pludselig ikke længere var en total umulighed. Her åbnede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en ny bog nemlig døren på klem for et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne i et forsøg på at sætte fløjpartierne uden for indflydelse. "Et rigtigt forslag," lød det fra statsministeren.

Næstformand i Venstre Kristian Jensen var dog hurtig til at afvise ideen, ligesom den mulige regeringspartner Mette Frederiksen mente, at der er for meget, der adskiller de to partier, til at en fælles regering kan komme på tale.

Blandt danske erhvervsledere er forslaget om en SV-regering dog blevet taget godt imod.

Medicinalindustrien skal bidrage

Blandt de foreløbig få forslag til at finansiere fremtidens velfærd kom i denne uge fra SF, Enhedslisten og Alternativet.

De så gerne, at medicinalvirksomheder, der tjener penge på salg af lægemidler, der er helt eller delvist baseret på offentligt finansieret forskning, i højere grad end i dag skal betale en andel af gevinsten tilbage til samfundet.

 

Hvordan og hvor meget, selskaberne skal betale, er partierne ikke enige om, men ambitionen er de fælles om.

Forslaget har dog hverken vundet genklang hos brancheforeningen Lægemiddelindustriforeningen, Venstre eller Socialdemokratiet og dermed synes vejen lang for de tre partiers forslag til at hente flere penge til statskassen.

Danske Bank i ny svindelsag

Der var dog også andet end valgkamp i medierne i den forgangne uge.

Blandt andet var Danske Bank igen centrum for nye afsløringer om svindel, da banken ifølge Finans har ladet 51 mio. kr. fra formodet momssvindel køre igennem en litauisk direktørs danske konto.

Ifølge hvidvaskreglerne skal banken kende sine kunder, men kontoen blev oprettet alene ud fra mandens legitimationsoplysninger, og uden at han mødte op hos banken, skriver Finans.

Danske Bank mener ikke, at sagen kan sammenlignes med den estiske hvidvaskskandale, hvor mere end 1.500 mia. kr. er gået igennem den estiske filial i årene 2007-2015, men alligevel bakker et bredt politisk flertal op om at udvide hvidvaskundersøgelsen af Danske Bank.