FinansWatch

Mere om mennesker

Indholdsdirektør rykker op i hierarkiet hos TV 2 hvor hun afløser Merete Eldrup i stillingen som adm. direktør, ny kassemester skal holde styr på milliarderne i CIP, nuværende adm. direktør på Radio24syv bliver direktør i Producentforeningen - og 27 andre jobskifter. Kan du følge med?

Foto: Ritzau Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson

Rådgiver henter ny projektchef

Rådgiveren Gaihede tilføjer nye kompetencer til firmaet. Det sker med ansættelserne af Henrik Bjørndal som projektchef og Tobias Blangstrup Larsen som ny bygherrerådgiver. Henrik Bjørndal kommer fra en stilling som salgschef i virksomheden Balco Kontech, der er leverandør af altaner. Tobias Blangstrup Larsen er uddannet tømrer og energiteknolog og har arbejdet i Engelgaar Vvs Teknik, hvor han arbejdede med energioptimering. Læs artiklen på EjendomsWatch.

 

Stig Pastwa ny økonomidirektør i CIP

En ny kassemester skal holde styr på milliarderne i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). Det danske fondshåndteringsselskab har ansat Stig Pastwa i en nyoprettet rolle som økonomidirektør, mens han ligeledes får den for CIP noget mere velkendte titel som partner. Den nye økonomidirektør tiltræder den 1. juni og kommer med en bred og ganske alsidig baggrund inden for økonomistyring. Læs artiklen på EnergiWatch.

 

Endnu en Danske Bank-veteran går til Spar Nord i Odense

Spar Nord i Odense har fået ny erhvervsdirektør. Det er 54-årige Kim Bertelsen, der kommer fra et chefjob i Danske Bank med forretningsansvar for erhvervsenheder i Vestdanmark samt nationalt landbrug. Læs artiklen på FinansWatch.

Foto: PR/Spar Nord
Foto: PR/Spar Nord

Foto: PR/Spar Nord

 

International Nordea-organisation vælger ny dansk formand

Sammenslutningen af Nordeas nordiske og polske fagforeninger, Union in Nordea, har valgt ny formand i form af danske Mette Balck Mejlby. Hun vil samle de mange organisationer og skabe et "handlekraftigt fællesskab." Læs artiklen på FinansWatch.

 

Lille kapitalforvalter henter investeringschef fra Maj Invest

Peter Mosbæk, tidligere CIO i fra Maj Invest starter i dag i en stilling som investeringsansvarlig hos kapitalforvalteren Aros Capital. Han sagde i efteråret op i Maj Invest uden at vide, hvad fremtiden skulle byde på. Det har han så fundet ud af nu. Læs artiklen på FinansWatch.

 

Pensionskasse henter ny specialist til unoterede investeringer i ATP

39-årige Michael Dalsgaard er blevet ansat som ny senior porteføljemanager inden for unoterede investeringer hos Industriens Pension. Michael Dalsgaard kommer fra en stilling som såkaldt senior investment manager i ATP Global Direct Investments, hvor han har arbejdet med globalt orienterede investeringer i infrastruktur og private equity. Læs artiklen på FinansWatch.

Foto: PR KPMG
Foto: PR KPMG

Foto: PR/KPMG

 

Salling Group må vinke farvel til kommunikationsdirektør efter syv år

Salling Group udskifter sin kommunikationsdirektør, idet Mads Hvitved Grand takker af og flytter til Færøerne efter syv år i stillingen. Han bliver efterfulgt af Annette Juhler Kjær, der p.t. er ansat som vicedirektør for kommunikation og CSR. Læs artiklen på FødevareWatch.

 

Danish Crown-selskab får ny direktør

Det Danish Crown-ejede selskab Scan-Hide skal have ny direktør. Valget er faldet på 43-årige Michael Søndergaard, der har haft en vidt forgrenet karriere i først vestjyske slagterier og siden Danish Crown koncernen. Læs artiklen på FødevareWatch.

 

Orkla-direktør sætter sig for bordenden i Easyfood

Orkla har netop gennemført sit køb af Easyfood, og nu sætter Orkla-direktør Carsten Hänel sig for bordenden i Kolding-virksomheden Easyfood. Samtidig tiltræder Orkla Foods Danmarks finansdirektør Kim Rune Rolsted og salgsdirektør Per Wilhelmsen, mens Susanne Pedersen og Hans-Christian Ohrt træder ud af bestyrelsen. Læs artiklen på FødevareWatch.

Foto: Orkla PR-foto
Foto: Orkla PR-foto

Foto: PR/Orkla

 

Rema 1000 får tidligere Salling-chef som sin første kommunikationschef

Fra på fredag har Jonas Schrøder titel af kommunikationschef i discountkoncernen Rema 1000. Han var frem til januar CSR-chef i Salling Group, og af hans Linkedin-profil fremgår det, at tiden som selvstændig nu allerede er blevet afløst af et nyt fast job. Læs artiklen på FødevareWatch.

 

Tidligere DFDS-chef får plads i Royal Greenlands bestyrelse

Der er blevet skiftet lidt ud i bestyrelsen i Royal Greenland. Med effekt fra 30. april finder man ikke længere Tim Ørting Jørgensen, der til dagligt er international direktør og vice president i Arla, i bestyrelsen, ligesom man også har sagt farvel til Åse Aulie Michelet og Sara Marie Heilmann. Læs artiklen på FødevareWatch.

 

Datatilsynet har fundet ny chef for tilsyn efter profils afgang

Det bliver Frederik Viksøe Siegumfeldt, der fra 1. maj overtager stillingen som tilsynschef i Datatilsynet. Han kommer fra en stilling som kontorchef i Koncern IT under Københavns Kommune, hvor han nåede at være ansat i knap halvandet år. Læs artiklen på ITWatch.

Foto: Datatilsynet
Foto: Datatilsynet

Foto: PR/Datatilsynet

 

Mærsks digitale datterselskab får ny direktør

t-selskabet Twill, der så dagens lys i 2017 og er ejet af A.P. Møller-Mærsk, får ny mand for bordenden. Troels Støvring, der var med til at etablere Twill og siden opstarten har været adm. direktør, har valgt at trække sig fra chefstolen. Årsagen er, at den 33-årige direktør ønsker at have mere tid til familien. Læs artiklen på ITWatch.

 

Netsolutions henter ny finansdirektør

Det bliver Brian Nielsen, der blandt andet har erfaring med sig fra stillinger i Mansoft, Canon Business Center, Documea og Digital House. Han er ansat som Chief Financial Officer. Læs artiklen på ITWatch.

 

Dataselskab ansætter topchef

Data- og analysehuset Geomatic har besluttet at fastansætte Jonas Stone-Bjarup som adm. direktør. Han har siden 1. november været konsituteret på posten og har siddet i Geomatics ledelse siden 2016. Dengang tiltrådte han som kommerciel direktør. Læs artiklen på ITWatch.

Foto: Büro Jantzen
Foto: Büro Jantzen

Foto: Büro Jantzen

 

Kaspersky tidligere landechef har fået nyt job

Kaspersky Labs tidligere danske landechef Leif Jensen er startet som såkaldt channel director i it-sikkerhedselskabet Esets nordiske division. Læs artiklen på ITWatch.

 

Jørgen Ramskov forlader Radio24syv og bliver direktør for Producentforeningen

Det bliver nuværende adm. direktør på Radio24syv, Jørgen Ramskov, der overtager direktørposten i Producentforeningen og dermed skal repræsentere virksomheder inden for film- og tv-produktion, reklamefilm og spilbranchen. Læs artiklen på MediaWatch.

 

Gyldendal henter ny forlagschef til Børn og Unge

Landets største forlag, Gyldendal, har hyret Lotte Hjortshøj, 55, til at stå i spidsen for sin Børn og Unge-redaktion. Den nye forlagschef overtager stillingen efter Elin Algreen-Petersen, der meldte sin afgang i januar efter 13 år. Lotte Hjortshøj har hidtil været redaktionschef på Dansklærerforeningens Forlag, hvor hun blandt andet har haft ansvar for udvikling af læremidler og skønlitteratur til grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet. Læs artiklen på MediaWatch.

Foto: Robin Skjoldborg, Gyldendal.
Foto: Robin Skjoldborg, Gyldendal.

Foto: Robin Skjoldborg/Gyldendal

 

People's Press finder ny salgs- og marketingchef hos Nordisk Film

Kort efter Tine Smedegaard Andersen satte sig i spidsen for People's Press som ny adm. direktør, henter forlaget nye kræfter til ledelsesholdet. 1. juni begynder Nicole Bellaiche, 49, som ny salgs- og marketingchef. Hun kommer fra en stilling som chef for e-commerce og marketing hos Nordisk Films webforretning Gogift. Læs artiklen på MediaWatch.

 

Dansk Journalistforbund udnævner ny direktør

Dansk Journalistforbund får ny direktør 1. juni, hvor Elisabeth Geday tiltræder direktørposten. Den nye direktør kommer fra en stilling som kommunikationsdirektør hos Region Hovedstaden. Læs artiklen på MediaWatch.

 

TV 2's finansdirektør fratræder sin stilling: Det er meget naturligt for mig

TV 2 har i dag præsenteret Anne Engdal Stig Christensen som ny adm. direktør, og i samme ombæring stopper Peter Normann på posten som finansdirektør. Den post har han haft siden 2008. Beslutningen er truffet i enighed mellem bestyrelsen og finansdirektøren. Læs artiklen på MediaWatch.

Foto: Miklos Szabo/TV 2
Foto: Miklos Szabo/TV 2

Foto: Miklos Szabo/TV 2

 

Konstitueret direktør stiller sig i spidsen for Metronome

Tina Christensen har siden sommeren 2018 været konstitueret på posten som adm. direktør hos produktionsselskabet Metronome, og nu kan hun strege "konstitueret" fra visitkortet, efter hun er blevet udnævnt som adm. direktør for selskabet. Læs artiklen på MediaWatch.

 

Energikoncern henter ny pressechef

Tidligere DR-korrespondent og nuværede presse- og kommunikationsansvarlig i Eurodan-huse, Anya Palm, bliver ny pressechef i energikoncernen Ewii. Læs artiklen på MediaWatch.

 

Jakob Kvist stopper i People's Press

Få måneder efter adm. direktør og tidligere medejer Jan Degner forlod People's Press, følger forlagets mangeårige kreative direktør og medstifter Jakob Kvist efter. Læs artiklen på MediaWatch.

Foto: Anders Rye Skjoldjensen/POLFOTO/arkiv
Foto: Anders Rye Skjoldjensen/POLFOTO/arkiv

Foto: Anders Rye Skjoldjensen/POLFOTO/arkiv

 

North Media Aviser finder ny direktør

Steen Gede, som har været konstitueret adm. direktør hos North Media Aviser siden februar, kan nu skrotte den konstituerede del af den titel. North Media har offentliggjort, at Steen Gede nu kommer til at være direktør for medieselskabet fremover. Samtidig med at han formelt tiltræder direktørstillingen, bliver Steen Gede også en del af direktionen hos North Media A/S, men fratræder sin bestyrelsespost i samme selskab samt andre bestyrelsesposter i North Medias datterselskaber. Læs artiklen på MediaWatch.

 

"Indimellem møder jeg et billede af medicinalselskaber, jeg ikke kan genkende"

Biotekkæmpen Amgen har fundet manden, der fremover skal stå i spidsen for det amerikanske selskabs danske afdeling, efter at den hidtidige chef på posten, Geoffrey Spencer Eich, for nyligt trådte tilbage efter knap to år i det varme sæde. Ny mand i front bliver Tore von Würden, der kommer til det 35 år gamle firma med en lang erfaring i medicinalindustrien både lokalt og globalt. Læs artiklen på MedWatch.

 

Leo Pharma henter Lundbeck-direktør som ny nordisk landechef

Der sker ting og sagerne på ledelsesgangene hos Løven i Ballerup aka medicinalselskabet Leo Pharma. Ny mand på posten som Leo Pharmas nordiske landedirektør bliver den 47årige Klaus Abel, der kommer til hudspecialisterne i Ballerup fra medicinalfirmaet Lundbeck, hvor han igennem 19 år har bestredet forskellige lederstillinger- blandt andet som underdirektør for Global Marketing og senest som landechef for Italien. Læs artiklen på MedWatch.

Foto: PR/Leo Pharma

 

Tidligere Damco-chef forlader Maersk efter 15 år

Efter 15 år i shippingbranchen er Thomas Hansen klar til at forlade Maersk og tiltræder i stedet som finansdirektør hos advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Det er et ønske om at komme tættere på forretningen og den kommercielle udvikling, der har lokket Thomas Hansen over til advokatbranchen. Læs artiklen på ShippingWatch.

 

Uni-Tankers finder ny topchef i egne rækker

Efter flere måneders søgen har tankrederiet Uni-Tankers, der hører under USTC-koncernen, fundet sin nye topchef, som skal lede selskabets strategi videre. Valget er faldet på en kandidat i egne rækker, da selskabets nuværende COO og CCO Per Ekman er blevet udpeget til jobbet som ny topchef. Læs artiklen på ShippingWatch.

 

Dansker træder ind i topledelsen hos Seaspan

Den store containerskibsejer Seaspan har udpeget en dansker til sin øverste ledelse. Der er tale om Peter Kristian Ellegaard, som tidligere har været en del af A.P. Møller-Maersk, hvor han i seks år var hos APM Terminals, senest som global compliance director. Læs artiklen på ShippingWatch.

Foto: PR-foto: Erria
Foto: PR-foto: Erria

Foto: PR/Erria

Mere fra FinansWatch

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs