FinansWatch

Valgdatoen er sat, DSV sluger konkurrent og Apple intensiverer jagten på Mobilepay

A.P. Møller-Mærsk sagde endegyldigt farvel til olieforretningen, DSV havde igen checkhæftet fremme, og så har statsministeren valgt dagen for årets Folketingsvalg. Er du opdateret på ugen, der gik?

Mikkel Aabenhus Hemmingsen, redaktør på MedWatch, har fokus på ugens vigtigste historier fra erhvervslivet. | Foto: Joachim Rode

Efter flere måneders forhandlinger kunne DSV mandag lukke en aftale med opkøbsmålet Panalpina, der i længere tid har stået øverst på ønskelisten hos den danske transportkoncern.

Handlen til 30,5 mia. kr. - ca. 4 mia. kr. mere end det første bud - betyder, at DSV kan skrive endnu et kæmpeopkøb i historiebøgerne, hvor især også købet af UTi Worldwide i 2016 i forvejen fylder på siderne.

Ligesom med af UTi Worldwide er forventningen nu, at overtagelsen af Panalpina kan løfte DSV til et nyt niveau - og faktum er da også, at DSV Panalpina, som bliver selskabets nye navn, samlet bliver verdens fjerdestørste logistikkoncern, og fremover skal fragte 3 millioner containere om året.

DSV bliver verdens fjerdestørste logistikvirksomhed. | Foto: PR-foto/DSV
DSV bliver verdens fjerdestørste logistikvirksomhed. | Foto: PR-foto/DSV

Særligt inden for fragt til sø giver opkøbet nye muligheder for DSV, omend selskabet her stadig er flere skibslængder fra et selskab som Maersk, der transporterer 13,3 mio containere om året på havene.

Drilling går på børsen

Og så var det i den forgangne uge, at A.P. Møller-Mærsk endelig kunne lade borerigselskabet Maersk Drilling børsnotere.

Det skete torsdag, hvor der før første gang blev åbnet for offentlig handel med aktierne i selskabet, der på børsen fik en markedsværdi på omkring 23,7 mia.

Børsnoteringen kom i stand efter et mislykket forsøg på at frasælge selskabet, men netop den nye status som børsnoteret virksomhed kan ende med at gøre Maersk Drilling til et attraktivt mål for andre virksomheder i branchen, vurderer flere analytikere.

Smilene var store, da Maersk Drilling torsdag gik på børsen i København. | Foto: /Ritzau Scanpix/Claus Bech
Smilene var store, da Maersk Drilling torsdag gik på børsen i København. | Foto: /Ritzau Scanpix/Claus Bech

Med udskillelsen af Maersk Drilling har A.P. Møller-Mærsk endegyldigt sagt farvel til olieforretningen efter tidligere at have frasolgt Maersk Oil og Maersk Tankers.

Mobilepay får kam til håret

Danskerne foretrukne til mobile betalinger skal nu for alvor stå sin prøve, at når flertallet af danskere nu får adgang til Apple Pay.

FinansWatch kunne tirsdag formiddag fortælle, at Danske Bank vil lancere Apple Pay til erhvervs- og privatkunder i hele Norden i løbet af året. Samme dag løftede blandt andre Spar Nord, Arbejdernes Landsbank og Nykredit Bank for tilsvarende planer om at udbyde betalingsløsningen, som Nordea og Jyske Bank hidtil har været eneste udbyder af.

Ifølge professor Jan Damsgaard fra CBS kan Mobilepay ikke tage kampen op mod Apple, og Danske Bank - opfinderen af Mobilepay - har forpasset chancen for at samle de danske banker bag Mobilepay, da den var for længe om at lukke bankerne ind i varmen og give dem indflydelse.

Foto: /ritzau/AP/Charles Sykes
Foto: /ritzau/AP/Charles Sykes

I modsætning til kunderne hos Danske Bank, der først får Apple Pay senere i år, har de fleste andre banker allerede åbnet op for muligheden.

Valget nærmer sig

I denne uge fik vi også endnu et tegn på, at Folketingsvalget nærmer sig og folkestemningen nærmest dagligt bliver vejret på Christiansborg.

I hvert fald måtte Dansk Folkeparti to gange i ugen reagere på den kritik, der er regnet ned over partiet de seneste uger efter et par upopulære beslutninger i befolkningen.

Først var partiet pludselig indstillet på at droppe størstedelen af den omdiskuterede omfartsvej ved Mariager, som skulle lede den tunge trafik ud af byen - men som trafikforskere ikke mente var nødvendig, og som ikke engang beboerne i byen så behovet for.

Særligt pinligt blev det, da TV2 kunne vise, at blot fire lastbiler, der alle havde et ærinde i midtbyen, og en skolebus, var kørt igennem byen i løbet af 12 timer.

Radio24syv fik en fremstrakt hånd fra DF. | Foto: /Ritzau Scanpix/Anthon Unger
Radio24syv fik en fremstrakt hånd fra DF. | Foto: /Ritzau Scanpix/Anthon Unger
 

Få dage efter var turen kommet til Radio24syv, der med partiformand Kristian Thulesen-Dahl fik en fremstrakt hånd fra partiet, der var bannerfører i beslutningen om at indføre et geografisk krav i det kommende udbud af radioens sendetilladelse, der betød, at radioens ejere ikke ønskede at genansøge.

I stedet kan radioen fortsætte som digital dab-kanal, lød forslaget, der kom samtidig med, at kulturminister Mette Bock (LA) meldte sig parat til at genåbne udbuddet af FM, selvom det ikke umiddelbart vinder genklang hos Dansk Folkeparti.

Endelig er der også muligheden for at regeringsskifte kan vende helt rundt på situationen. Hvornår valget falder, er endnu uvist, men fredag aften sagde Lars Løkke Rasmussen (V) ved et besøg i talkshowet Skavlan, at dagen er valgt.

Mere fra FinansWatch

Pensionister i pengenød - her er hele artikelserien

I en stribe artikler har FinansWatch sat spot på det faktum, at landets pensionister og pensionselskaber på vidt forskellig vis håndterer en situation, hvor markedsrenteprodukterne er hårdt udfordrede og vil levere markant lavere udbetalinger end tidligere. Få overblikket her.

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs