FinansWatch

Mere om mennesker

Ung komet bliver en central skikkelse hos TDC, Benny Laursen slipper roret som adm. direktør i Penta Advokater, tidligere kædedirektør for Ilva skal stå i spidsen for Restaurant Flammen -  og 17 andre jobskifter. Missede du nogle?

Benny Laursen stopper som adm. direktør i Penta Advokater | Foto: PR/Penta Advokater

Penta Advokaters direktør siger stop

Benny Laursen stopper ved udgangen af marts som adm. direktør for Penta Advokater. Han har stået i spidsen for den sydjyske advokatvirksomhed i tre et halvt år. Den afgående direktør, der bor i Aarhus-bydelen Egå, pendler hver dag til et af advokatfirmaets fem kontorer i Sydjylland, og det er netop den lange transporttid mellem privatadressen og arbejdspladsen, der er årsag til hans exit. Læs artiklen på AdvokatWatch.

 

TVC henter skatteadvokat fra Kromann Reumert — varsler flere ansættelser

Det er kun et par måneder siden, at AdvokatWatch sidst kunne fortælle, at TVC Advokatfirma havde fundet nye medarbejdere i de store advokathuse DLA Piper, Lundgrens og Interlex. Nu har advokatkontoret igen været på rov hos konkurrenterne. Denne gang udvides skatteafdelingen med advokat Jacob Girke Nordlander fra Kromann Reumert. Læs artiklen på AdvokatWatch.

 

Dansk Boligbyg henter vicedirektør fra egne rækker

Per Andersen fra Dansk Boligbyg kan se frem til en ny stilling i firmaet. Fra 1. april vil han være vicedirektør for virksomheden og stedfortræder for adm. direktør Anton Nørgaard. Per Andersen, som er uddannet bygningsingeniør, er i dag leder af entreprenørfirmaets Odense-afdeling. Læs artiklen på EjendomsWatch.

Foto: PR

 

Capman opruster inden for ejendomme i Danmark

Det danske team af ejendomsspecialister hos finske Capman tæller nu endnu en mand, efter Robert Feldt har fået titlen som investeringschef i Danmark. Robert Feldt kommer fra et job som selvstændig i ejendomsrådgiver i sit firma Exeldt Advisory, der ved sidste regnskab havde et resultat på 1,5 mio. kr. før skat. Læs artiklen på EjendomsWatch.

 

Jysk forsyningsselskab smider direktøren ud

Gentagne fejl i udbud får store konsekvenser for Sønderborg Forsyning, der foruden at lade udbuddet gå om for tredje gang fyrer topchefen Lars Riemann. Læs artiklen på EnergiWatch.

 

Vestforsyning henter ny direktør i Energi Viborg

I sidste uge kunne Christian Hagelskjær meddele sin bestyrelse i Energi Viborg, at han forlader stillingen som adm. direktør midt august. Nu kan Vestforsyning så meddele, at de har hentet selvsamme Christian Hagelskjær ind som ny adm. direktør med start d. 15. august. Læs artiklen på EnergiWatch.

Foto: PR Vestforsyning
Foto: PR Vestforsyning

Foto: PR/Vestforsyning

 

Tidligere K2-direkør får ny toppost

Den tidligere adm. direktør for K2 Management, Henrik Stamer, bliver ny mand i spidsen for konsulentvirksomheden Jum-Bo. Den 44-årige jurist, der desuden har en fortid hos Vestas, starter den 1. april i sin nye rolle som adm. direktør og medejende partner i virksomheden, der er specialiseret inden for kontrakthåndtering og indkøbsrådgivning i havvindindustrien. Læs artiklen på EnergiWatch.

 

Telia hyrer ny chef for privatmarkede

Suzaan Sauerman er ny direktør for privatmarkedet i Telia. Den 41-årige englænder kommer fra en stilling som rådgiver i eget konsulentfirma og har tidligere erfaring fra internationale selskaber som Jabra, Motorola og T-Mobile. Læs artiklen på ITWatch.

 

TDC skifter finansdirektør

TDC's finansdirektør, Stig Pastwa, fratræder sin stilling. Stig Pastwas afløser er Lasse Pilgaard, der er tidligere strategichef i selskabet. Læs artiklen på ITWatch.

Foto: PR/TDC
Foto: PR/TDC
 

Foto: PR/TDC

 

Ung komet træder endnu et skridt op i TDC

Med Stig Pastwas exit som finansdirektør i TDC træder den fremadstormende Lasse Pilgaard endnu et skridt op i telekoncernens hierarki. Det er under et år siden, han blev udnævnt til den centrale post som strategichef og i samme ombæring indtrådte i koncernledelsen, og nu får han også tilføjet ansvaret for finanserne til sin jobbeskrivelse. Læs artiklen på ITWatch.

 

TDC henter ny produktdirektør

TDC ansætter ny produktdirektør. Ind kommer Hans Henrik Knudsen, der får ansvaret for produkter i Yousee. Han har tidligere været med til at stifte Principium Media, der arbejder med digital marketing. Desuden har Hans Henrik Knudsen arbejdet hos McKinsey & Company som konsulent og endelig har han haft en stilling i KMD som områdedirektør. Læs artiklen på ITWatch.

 

Erfaren realkreditkvinde indtræder i DLR's direktion

DLR Kredit har udpeget Pernille Lohmann som ny direktør og medlem af DLR's direktion per 1. april. Hun afløser direktør Michael Jensen, der har valgt at gå på pension. Hun har siden januar 2012 været ansat i DLR's direktionssekretariat, hvor hun har haft ansvaret for blandt andet investor relations og rating. Læs artiklen på FinansWatch.

Foto: DLR/PR
Foto: DLR/PR

Foto: PR/DLR

 

Carnegie udnævner ny chefstrateg

Den nordiske investeringsbank Carnegie Investment Bank har fundet en ny chefstrateg til at efterfølge Henrik Drusebjerg, der går til Danske Bank Wealth Management for at blive chefstrateg. Jack Lindholm Mortensen, der er uddannet cand. polit fra Københavns Universitet, er fundet internt, idet han blev ansat i banken i 2017. Læs artiklen på FinansWatch.

 

Direktør i dansk landbrugskoncern træder tilbage

Fra 1. juli i år vil det ikke længere være Tom Axelgaard, der skal tegne landbrugskoncernen Goodvalley som adm. direktør. Han var i 1994 selv med til at stifte landbrugskoncernen Axzon, som siden har skiftet navn til Goodvalley. Nuværende finansdirektør Hans Henrik Pedersen tiltræder som adm. direktør i Goodvalley i det, der kaldes et planlagt generationsskifte. Læs artiklen på FødevareWatch.

 

Topchef stoppede pludseligt: Nu får Restaurant Flammen ny direktør

Efter det abrupte farvel til den tidligere direktør i Restaurant Flammen Elias Tychsen har den familieejede restaurantkæde nu fundet hans afløser. Piet Klein er tidligere kædedirektør for Ilva og direktør for IDdesign Franchise, og valget faldt bl.a. på ham på grund af hans erfaring med at drive kæder i Danmark og udlandet. Læs artiklen på FødevareWatch.

Foto: PR
Foto: PR

Foto: PR

 

TV 2 henter redaktør for fakta og livsstil hos Strong

Dorthe Thirstrup skifter produktionsselskabet Strong Productions ud med TV 2, hvor hun 27. maj tiltræder som redaktør for fakta og livsstil. Den kommende TV 2-redaktør har været programchef hos Strong det seneste år, og før da arbejdede Dorthe Thirstrup fem år hos DR, hvor hun undervejs havde titel af bl.a. fakta- og livsstilsredaktør. Læs artiklen på MediaWatch.

 

Pressechef og marketingchef forlader Gyldendal

Efter to år forlader pressechef Henrik Bay Gyldendal Forlag, der også siger farvel til forlagets marketingchef gennem det seneste år, Loa Brix. Ifølge Gyldendals kommercielle direktør, Karen Bender, skyldes ændringen et strategiskifte, der også betyder, at de to stillinger i forlaget skal slås sammen. Læs artiklen på MediaWatch.

 

Jyllands-Posten udnævner ledende redaktør til bladledelsen

Jyllands-Posten udvider den øverste ledelse med et ekstra medlem, når Christina Agger, 46, bliver en del af Jyllands-Postens bladledelse. Christina Agger er uddannet journalist og har været ansat på Jyllands-Posten siden 2010. Først som en del af avisens gravergruppe, siden som indlandsredaktør fra 2012, indtil hun i 2016 blev hun udnævnt til ledende redaktør. Læs artiklen på MediaWatch.

Foto: Morten Lau-Nielsen
Foto: Morten Lau-Nielsen

Foto: Morten Lau-Nielsen

 

Udgiverdirektør stopper i Aller Media

Aller Media siger farvel til medlem af ledelsen og ugebladsdirektør Anette Kokholm, der stopper efter 10 år. Anette Kokholm kom til Aller Media som chefredaktør for Familie Journal i 2009 og har siden 2014 været en del af ledelsen som udgiverdirektør med ansvar for nogle af landets mest læste ugeblade som Billed-Bladet, Familie Journal, Se og Hør, Ude og Hjemme og Søndag. Læs artiklen på MediaWatch.

 

Klimarådet henter ny sekretariatschef i Energistyrelsen

Den 47-årige Jacob Krog Søbygaard, der kommer fra en stilling som kontorchef for Center for Systemanalyse i Energistyrelsen, bliver ny sekretariatschef i Klimarådet. Jacob Krog Søbygaard har udover Energistyrelsen tidligere arbejdet i blandt andet Cowi, Finansministeriet og Det Økonomiske Råd. Læs artiklen på PolicyWatch.

 

Foto: PR

Mere fra FinansWatch

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs