FinansWatch

Endnu en hvidvasksag, bøder til teleselskaber og Facebook dropper danske planer

Nordea er kommet i søgelyset for at have medvirket til hvidvask i milliardklassen, mens flere store teleselskaber er blevet politianmeldt for ulovligt at have kontaktet forbrugere. Og så har Facebook opgivet at bygge endnu et dansk datacenter. Er du opdateret på ugen, der gik?

Mikkel Aabenhus Hemmingsen, redaktør på MedWatch, har fokus på ugens vigtigste begivenheder for dansk erhvervsliv. | Foto: Joachim Rode

Danske Banks kulsorte fortid med hvidvask fik i denne uge en tiltrængt pause fra mediernes forsider, der i stedet rettede fokus på Nordea.

Ligesom Danske Bank har også Nordea tilsyneladende været involveret i hvidvask for store milliardbeløb - ifølge det finske medie YLE angiveligt mere end 5 mia. danske kr. - og bemærkelsesværdigt er det, at det denne gang ikke er sket i lande langt fra koncernledelsens åsyn, men gennem Nordeas Vesterport-filial i København.

I store dele af den periode, hvor store mængder mistænkelige transaktioner løb gennem filiallen var den iøvigt under ledelse af de to tidligere Nordea-chefer Michael Rasmussen og Anders Jensen ledelsesansvaret.

Nordeas risikochef, Julie Galbo, erkendte tidligere på ugen over for Ritzau, at banken ikke havde været dygtig nok til at forebygge hvidvask. Hun sagde dog også, at banken har iværksat flere konkrete tiltag i løbet af de seneste fem år i forsøget på at lukke ned for, at den kunne blive brugt til hvidvask.

Teleselskaber betaler store bøder

Telia, TDC, Telenor og 3 er sammen med to energiselskaber og seks leadvirksomheder, der indsamler og videresælger telefonnumre, blevet meldt til politiet af Forbrugerombudsmanden for i strid med forbrugeraftaleloven at have ringet til forbrugere uden forbrugernes samtykke

Foto: PR/Telenor
Foto: PR/Telenor
 

Ifølge brancheforeningen Teleindustrien skyldes lovbruddet blandt andet, at de seks leadvirksomheder har solgt urigtige oplysninger til tele- og energiselskaberne med forbrugere, de hævede havde givet samtykke til at måtte kontaktes.

Sleskaberne Telia, TDC og Telenor anerkender alle, de har overtrådt reglerne og vil betale bøderne på hhv. 225.000 kr., 250.000 kr. og 400.000 kr

Sagskomplekset bygger på 160 forbrugerklager, hvilket gør sagen til den største nogensinde inden for ulovligt telefonsalg i Danmark.

Facebook dropper stort datacenter i Esbjerg

Det skulle have været Facebooks andet store datacenter på dansk jord, men efter et års undersøgelser, miljøvurderinger og lokalplansforslag er det 260.000 kvadratmeter store projekt nu skrinlagt.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Noah Berger
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Noah Berger
 

Facebook peger ikke på nogen klar årsag på, hvorfor det dropper datacentret. Ifølge professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen aflysningen af projektet ingen katastrofe for Esbjerg Kommune, for der skal nok komme andre virksomheder, der kan se potentialet i byggegrunden, der blandt andet har adgang til fiber og grøn energiforsyning.

Facebook er i forvejen i gang med at opføre et datacenter i Tietgenbyen i Odense.

Bryggeri imponerer med forventningerne

Efter en periode, hvor de store selskabers regnskaber kom som perler på en snor, er der nu blevet længere mellem virksomhedernes årsopgørelser.

Et af de selskaber, der har præsenteret årsregnskab i den forgangne uge, er bryggeriet Royal Unibrew, der - som ventet - så solid vækst i 2018, hvor overskuddet af driften nåede op på 1,673 mia. kr. mod 1,362 mia. kr. i 2017. For det igangværende regnskabsår venter selskabet, der står bag blandt andet Royal, Faxe og Ceres, yderligere fremgang - en forventning, der hos Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, fik karakteren 'imponerende'.

Mere fra FinansWatch

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs