Ansporet af en ung svensk frontløber, Greta Thunberg, har unge mennesker flere steder for en dag eller to vendt skolebænken ryggen og er gået i gaderne for at demonstrere mod det, de mener er en slap indsats mod klimaforandringerne. De forsøger at råbe de politiske beslutningstagere og verdens ledere op – de, der kan gøre en forskel.

Mens vi herhjemme nok nyder, når sommeren er fantastisk, og foråret stikker hovedet frem på en vinterdag, vækker det også hos en del af os en frygt for, hvor galt det kan gå med opvarmningen af kloden. En frygt, der næres af orkaner af hidtil uset omfang verden over, af hyppige oversvømmelser, af is, der smelter i Grønland, og af tørke, der i flere lande sender mennesker ud i fattigdom eller direkte hungersnød.

Orkanen Irma. Foto: /ritzau/AP/Gerald Herbert

Næppe nogensinde tidligere har vi i forskellige sammenhænge på arbejdspladsen og privat talt så meget om klimaet. Det er ved at sive ind, at vi skal handle.

”Lysten til at løfte klimaet er kolossal, ikke kun blandt vores læsere, men også blandt landets borgere generelt,” som Politikens chefredaktør Christian Jensen udtrykker det i et interview med MediaWatch.

Det understøttes af en nylig spørgeskemaundersøgelse, som analysevirksomheden Wilke har gennemført for PolicyWatch. Her er konklusionen, at bekymring for klodens fremtid har overhalet frygten for et øget pres fra flygtninge og migranter, når vælgerne peger på, hvilke emner der er de mest centrale op til Europa-Parlamentsvalget.

Halvdelen af danske vælgere mener således, at klima er den vigtigste dagsorden for EU-parlamentarikerne i den kommende valgkamp op til parlamentsvalget 26. maj.

Afsmeltning som følge af global opvamning, Søndre Strømfjord, Grønland. Foto: Ritzau Scanpix/Ernst Van Norde

Landbruget i nøglerolle..

En anden Wilke-måling foretaget for FødevareWatch peger i samme retning. Her svarer 45,6 pct., at politikerne bør rette særligt fokus på at fremme klimavenlige fødevarer.

At netop landbrugsproduktionens udledning af drivhusgasser og forbrugernes forbrug af fødevarer spiller en stor rolle i arbejdet med at begrænse opvarmningen er hævet over enhver tvivl.

Peter Birch Sørensen, professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet, og forhenværende formand for Klimarådet, skrev for kort tid siden i et debatindlæg på Altinget, at "erhvervet står for cirka 22 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, og analyser fra Klimarådet, Det Miljøøkonomiske Råd og uafhængige forskere har vist, at der allerede med dagens viden og teknik er adskillige muligheder for at sænke landbrugets udledninger til en forholdsvis lav samfundsøkonomisk omkostning.".

Han mener, at "de enkelte landmænd skal have mulighed for at sætte ind dér, hvor det er nemmest og billigst for dem at sænke udledningerne: Det kan de få hjælp til at vurdere, hvis der etableres klimaregnskaber for den enkelte landbrugsbedrift, som det har været foreslået af både Natur- og Landbrugskommissionen, Det Miljøøkonomiske Råd og Klimarådet."

..og måske er det en chance, der skal gribes

Og dansk landbrug har et ansvar og en mulighed for at reducere sit klimaftryk i fremtiden har Morten Høyer, der er direktør i Landbrug & Fødevarer, fremhævet i Landbrugsavisen og peget på, at det ligefrem kan være en chance for dansk landbrug: "Vi har et globalt ansvar for at være med til at løse verdens klimaudfordringer.

Vi kan stoppe med at have landbrug og industri i Danmark, og så kan vi lave apps og være kulturantropologer. Eller ...

Hvis vi kan producere kød med mindre klimaaftryk end andre steder, har vi en forpligtelse til at gøre det. Vi kan stoppe med at have landbrug og industri i Danmark, og så kan vi lave apps og være kulturantropologer. Eller vi kan investere i vores landbrug og industri og være de bedste til at producere med et lavt klimaaftryk. Som et rigt land har vi en forpligtelse til at vælge udviklingsvejen."

Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer indgik i februar i år et, må man vel sige, opsigtsvækkende samarbejde, der med politisk velvilje og økonomiske midler kan sænke landbrugets klimabelastning med 10 procent. Ifølge FødevareWatchs oplysninger er de to andelskoncerner Arla og Danish Crown, begge blandt verdens største på deres forretningsområder, lige på trapperne med en helt ny dagsorden for bæredygtighed.

Men landbruget er bestemt ikke det eneste erhverv, der bærer et ansvar for opvarmningen og skal tænke i nye banker, det gælder blandt andet også transportsektoren. Og her sker der faktisk også noget, både herhjemme og andre steder i verden.

Mærsk rykker

Foto: Maersk Tankers

Som det fremgår af Watch Anbefaler i dag er Mærsk med dets målsætning helt i front i shippingbranchen. Men ShippingWatch kunne også forleden fortælle, at hollandske rederier, værfter, producenter og havne er gået sammen om at undersøge, om methanol kan være et bæredygtigt alternativ til brændstof i den maritime sektor.

Dansk luftfart begynder på hjemmebanen

I luftfartsindustrien opererer flere flyselskaber med, at passagerne kan kompensere for deres flyvetur ved at betale en klimaafgift til et klimavenligt formål; i flere lande er det en lovpligtig afgift, men ikke i Danmark. Herhjemme var der dog forleden en artikel fra blandt andet Finans, hvor det fremgik, at indenrigsflyvningen allerede i 2020 skal være klimaneutral. Selskaber vil kompensere for klimabelastningen. Målsætningen i både Danmark og FN er, at luftfarten i Danmark bliver CO2-neutral i 2050.

Spørgsmålet er, om det ikke i takt med den voksende opmærksomhed vil lykkes at rykke hurtigere, end det i dag er tilfældet, i såvel luftfartsindustrien som i andre industrier, når først de teknologiske nørder får penge til at gå all in for at finde løsninger?

Carlsberg styrer mod Zero

Bryggerikoncernen Carlsberg har, som FødevareWatch skriver, udviklet og implementeret projektet Together Towards Zero. I forhold til en 2030-målsætning om at blive helt CO2-neutrale på de mere end 80 bryggerier, er selskabet nået en femtedel af vejen. I 2022 er målet 50 pct.

It-branchen slumrer

Foto: Colourbox

Flere eksperter mener dog, at især it-branchen herhjemme halter bagefter. Men it-virksomhederne må hellere se at komme ud af starthullerne, hvis de skal klare sig, advarer CBS-professor Jan Damsgaard.  Eller som it-analytiker Jan Horsager, researchdirektør i analysehuset IDC, udtrykker det i artiklen på ITWatch: "Bæredygtig elektronik og strømdiskussionen bliver stor. På et eller andet tidspunkt vil den eksplodere i ansigtet på os, eller også finder man en fornuftig håndtering af det. Det er ofte det første."

Det handler om politik og fremsyn i erhvervslivet

Det er politikerne, der udstikker rammerne, sætter målene og dermed styrer virksomhederne i den rigtige retning. Nogle virksomheder retter ind, fordi de skal, andre vælger at sætte ind, fordi de tror, at de kan vende den udfordring til en konkurrencemæssig fordel. Fordi deres forretningskunder eller forbrugerne kommer til at have fokus på, om de har plusser i klimaregnskaberne.

På Watch Medier har vi derfor i et tema på Watch Anbefaler valgt at stille skarpt på de enkelte brancher i dansk erhvervsliv, ledt efter virksomheder, der har set skriften på væggen - interviewet de selskabers ledelser, der netop vil vende den udvikling til at være en fordel på de markedspladser, deres virksomheder opererer på.

Resultaterne giver anledning til en vis optimisme. Forhåbentlig også hos de 10.000 nervøse unge, der en kold vinterdag i januar i år demonstrerede i Bruxelles og råbte slagordet:

 "We want change".