FinansWatch

Mere om mennesker

Efter mere end et årti på posten siger Merete Eldrup farvel til direktørposten på TV 2, Christian Motzfeldt takker af og forlader Væskstfonden, Arla-topchef får efter et års tid med enmandsdirektion igen en at sparre med på øverste niveau - og 20 andre jobskifter. Kan du følge med?   

Christian Motzfeldt stopper som direktør i Vækstfonden ved årets udgang | Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Aarhus-advokater henter partner hjem for at drive M&A

Det blev kun til et pitstop fra marts til december hos advokatfirmaet Lindhardt Steffensen for advokat og partner Rasmus Lundorf Thusgaard. For et tilbud om at komme tilbage til sin tidligere arbejdsplads Innova Advokatfirma i Aarhus var for godt til at afslå, og derfor blev Rasmus Lundorf Thusgaard fra 1. januar 2019 optaget i partnerkredsen og kunne dermed vende snuden hjem til det firma, hvor han slog sine advokatfolder fra 2011 til 2014. Læs artiklen på AdvokatWatch.

 

Specialistkontor henter ny partner fra Husen Advokater

Lidt mere end fem år blev det til hos Husen Advokater for advokat Christian Werenberg. Fra 1. februar har han valgt at tage springet ud i livet som selvstændig hos kontorfællesskabet Windahl Sandroos & Co, WSCO. Werenberg kommer fra en stilling som associeret partner hos Husen Advokater med specialeområderne entrepriseret, erstatningsret, forsikringsret, konfliktløsning og rets- og voldgiftssager. Læs artiklen på AdvokatWatch.

 

Advokatsamfundet har fundet ny generalsekretær

Det bliver en tidligere advokat, hentet fra Erhvervsministeriet, der nu kommer til at stå i spidsen for landets 6000 advokater. Advokatsamfundet oplyser, at ny generalsekretær efter Torben Jensen er Andrew Hjuler Crichton. Han kommer fra en stilling som erhvervsjuridisk direktør i Erhvervsministeriet, hvor han også er en del af direktionen og koncernledelsen. Læs artiklen på AdvokatWatch.

Foto: Advokatsamfundet
Foto: Advokatsamfundet

Foto: Advokatsamfundet

 

Klar Advokater henter ny partner

Klar Advokater har hentet advokat Lotte Calundann Noer ind som ny partner. Noer er en erfaren procesadvokat, der slutter sig til det københavnske advokatfirma efter en periode som konstitueret landsdommer i Østre Landsret. Den nyudnævnte partner har blandt andet en fortid hos Bruun & Hjejle ligesom flere af stifterne, der dannede Klar Advokater i 2009. Læs artiklen på AdvokatWatch.

 

Advokater på Falster finder ny partner i egne rækker

Advokat Sissel Egede-Pedersen er indtrådt i partnerkredsen hos Advokatfirmaet Drachmann i Nykøbing Falster. Sissel Egede-Pedersen blev ansat på kontoret som fuldmægtig i 2014 og fik sin beskikkelse som advokat halvandet år senere. De sidste godt tre år har hun arbejdet som advokat i firmaet. Hun har tidligere været i Advodan-kæden. Læs artikeln på AdvokatWatch.

 

Park Street Nordicom får ny strategi, men mister erfaren profil

Samme dag, som ejendomsselskabet Park Street Nordicom præsenterer ny strategi, vælger en af selskabets nøglepersoner Christian Melgaard, hvis erfaring i ejendomsbranchen strækker sig over mere end et kvart århundrede, at fratræde sin stilling i selskabet. Læs artiklen på EjendomsWatch.

Foto: PR

 

NCC napper direktør fra MT Højgaard

Entreprenørkoncernen NCC henter Lars Ørvad Nielsen hjem. Han kommer fra en stilling som projektdirektør hos storkonkurrenten MT Højgaard. Den 46-årige skal være sektionsdirektør for afdelingen NCC Byggeri Vest. Læs artiklen på EjendomsWatch.

 

Flemming Joseph Jensen bliver ny direktør i Balder Danmark

Fra 1. april bliver Flemming Joseph Jensen ny adm. direktør for Balder Danmark. Det betyder, at han nu både er adm. direktør for ejendomsselskabet Sjælsø Management og Balder Danmark. Læs artiklen på EjendomsWatch.

 

Saxo Bank udnævner ny nordisk chef

Manden, der stod i spidsen for Saxo Banks nu frasolgte satsning på privatkundeområder, Saxo Privatbank, skal nu være ny nordisk chef i Saxo. I sit nye job får Johannes Rovsing blandt ansvaret for at understøtte væksten i Saxoinvestor, som er bankens nye satsning målrettet private investorer. Læs artiklen på FinansWatch.

Foto: PR
Foto: PR

Foto: PR

 

Forsikring & Pension ansætter tidligere Codan-chef som underdirektør

Interesseorganisationen Forsikring og Pension har ansat tidligere chef i selskabet Codan, Nils Rømer, som underdirektør i afdelingen "økonomiske forhold,".  Den kommende underdirektør er uddannet aktuar fra Københavns Universitet og har lang erfaring fra branchen. Læs artiklen på FinansWatch.

 

Nationalbanken hyrer ny vicedirektør

Nationalbanken har ansat Signe Krogstrup som chef for afdelingen Økonomi og Pengepolitik samt som vicedirektør. Den nye vicedirektør kommer fra en stilling i Den Internationale Valutafond, IMF, og begynder i sit nye job til juni. læs artiklen på FinansWatch.

 

Nykredit udnævner viceregionsdirektør

Nykredits region Syddanmark har fået ny viceregionsdirektør. Den nye profil på posten er Torben Rafn, der kom til Nykredit i 2017 efter næsten 10 år i Nordea. Han har indtil nu været storkundedirektør i Nykredit Syddanmark, der har hovedkontor i Kolding. Læs artiklen på FinansWatch.

Foto: PR
Foto: PR

Foto: PR

 

Hotelkoncern får ny dansk direktør

Den nu forhenværende danske Scandic-direktør Jens Mathiesen er blevet forfremmet til en position som topchef for Scandic-koncernen, og det har efterladt en chefstol i den danske del af forretningen, som nu er blevet besat af Søren Faerber. Læs artiklen på FødevareWatch.

 

Arla udvider igen direktionen

Med virkning fra 1. februar 2019 er Peter Giørtz-Carlsen blevet medlem af direktionen i Arla Foods. Giørtz-Carlsen er i dag koncerndirektør for Arla i Europa, men fremover skal han bistå topchef Peder Tuborgh i det embede, som ikke har været besat siden vicedirektør Povl Krogsgaard for et års tid siden fratrådte. Læs atiklen på FødevareWatch.

 

Nye ledere i NNIT

Efter knap to år i spidsen for NNIT's kinesiske forretning vender Søren Østergaard tilbage til hovedkontoret i Søborg. Det sker som led i en organisationsændring, der med adm. direktør Per Koguts ord skal give flere hestekræfter til topledelsen. Søren Østergaard har været i NNIT i mere end ni år. Siden juni 2017 har han som General Manager i Kina ledet selskabets kontor i Tianjin og åbnet et salgskontor i Shanghai. Søren Østergaard skal som ny Senior Vice President lede Infrastructure & Application Services-enheden i NNIT. Mens han er ny mand i topledelsen, bliver kortene også blandet for de øvrige medlemmer. Ricco Larsen bliver leder af Life Sciences-enheden, mens Jacob Hahn Michelsen bliver leder af Private & Public-enheden. Samtidig kommer Claus Middelboe Andersen til at stå i spidsen for Projects & Consulting. Læs artiklen på ITWatch.

Foto: PR/NNIT
Foto: PR/NNIT

Foto: PR/NNIT

 

It-leverandør til finanssektoren opruster med to nye direktører

JN Data henter to erfarne profiler fra it-branchen ind som nye direktører hos selskabet, der står for drift og infrastruktur for omkring 200 pengeinstitutter. 56-årige Fleming Brink bliver ansvarlig for Operations, mens 53-årige Martin Pedersen får ansvaret for kunder hos JN Data. Læs artiklen på ITWatch.

 

Vækstfonden skal have ny direktør

Christian Motzfeldt stopper som direktør i Vækstfonden ved årets udgang. Afløseren er endnu ikke fundet, men fonden er i gang med at lede. Siden Christian Motzfeldt blev direktør i marts 2001, har Vækstfonden sammen med private investorer medfinaisieret omkring 7000 virksomheder for mere end 20 mia. kr. Læs artiklen på ITWatch.

 

Merete Eldrup stopper som direktør for TV 2

TV 2 skal have ny adm. direktør. Den nuværende på posten, Merete Eldrup, forlader tv-selskabet, som hun har stået i spidsen for gennem 11 år. Merete Eldrup fortsætter på TV 2 indtil en afløser er fundet og vil i stedet fremover gå efter en bestyrelseskarriere på fuld tid. Læs artiklen på MediaWatch.

Foto: Miklos Szabo/PR/TV 2
Foto: Miklos Szabo/PR/TV 2

Foto: Miklos Szabo/PR/TV 2

 

Tidligere Discovery-chef får direktørjob i Aller Media

Aller Media rokerer om i ledelseslaget og har ansat Anthony Lim som ny marketingdirektør. Lim kommer senest fra en stilling som marketingdirektør i Discovery Networks, som han forlod i slutningen af 2018 i forbindelse med en organisationsændring efter et års tid i stolen. Læs artiklen på Mediawatch

 

Nordiske Medier siger farvel til koncerndirektør

Direktionen hos Nordiske Medier, der er ejet af Nordjyske Medier, går fra tre til to medlemmer. Ud af direktionen træder John Kristensen, der har titel af koncerndirektør. Han har haft særligt ansvar for den danske del af forretningen, og han forlader Nordiske Medier i forbindelse med, at hans direktørstilling nedlægges. Læs artiklen på MediaWatch.

 

BBC News henter tidligere nyhedschef fra DR ind som digital direktør

Danske Naja Nielsen er udnævnt som BBC News' nye digitale direktør. Hun skal stå i spidsen for udviklingen af BBC News' digitale tjenester på tværs af alle platforme. Læs artiklen på MediaWatch.

Foto: Lars E. Andersen/DR
Foto: Lars E. Andersen/DR

Foto: Lars E. Andersen/DR

 

Anders Hedegaard ny topchef i Rodenstock Group

Knap tre måneder efter at have annonceret sin afgang fra GN Hearing til fordel for et topjob i udlandet kan Anders Hedegaard nu sætte navn på sin nye arbejdsplads. Det bliver tyske Rodenstock Group, der er kendt for blandt andet at sælge og fremstille brillestel og -glas, men også fremstiller udstyr til øjenundersøgelser. Læs artiklen på MedWatch.

 

Fagforening trækker rød pressechef ud af tombolaen i Danske Spil

1. februar sidder der igen en permanent pressechef i stolen hos Dansk Metal, efter fagforeningen i december mistede sin hidtige pressechef Jens Dissing Munk til Danmarks Lærerforening. Siden da har Andreas Laurfelt Knudsen fungeret som midlertidig pressechef, men fra på fredag tager Mads Rattenborg Hersbøll over. Han skifter fra en stilling som presse- og kommunikationsrådgiver i Danske Spil. Læs artiklen på PolicyWatch.

 

Mere fra FinansWatch

Fagboss indkalder til krisemøde for at ”afklare forhold” om privatliv

Hovedbestyrelsen i 3F er lørdag blevet indkaldt til et krisemøde af formand Per Christensen, efter at B.T. fredag aften kunne fortælle, at fagbossen har levet et dobbeltliv. Per Christensen, der har tunge bestyrelsesposter i finanssektoren, skal blandt andet forklare, om han har brugt ressourcer fra forbundet på at dække over sit dobbeltliv.

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs