”Både fordi det er rigtigt at gøre, og fordi det er en god forretning.”

Ordene er Dorthe Scherling Nielsens, ansvarlig for bæredygtighed og kommunikation i modekoncernen Bestseller samt adm. direktør i et nyt investeringsselskab.

De faldt i denne uge i et interview med erhvervsmediet Finans, hvoraf det fremgik, at ”Bestseller vil tage større ansvar i den globale modebranches indsats for klima, miljø og produktionsforhold.” Investeringsselskabet skal sikre, at en ny ambitiøs plan for bæredygtighed bliver til virkelighed.

”Bæredygtighed spiller ind på alt, hvad vi gør, så barren skal sættes højere. Det er eksempelvis også derfor vi formelt nu har forpligtet os til at sætte faste mål for klima i hele vores værdikæde. Modeindustrien og dermed også Bestseller har en stor påvirkning i samfundet. Derfor forventer forbrugerne mere af os,” tilføjede hun.

Med planen og budskaberne er Bestseller et godt eksempel på, at erhvervslivet for alvor begynder at få øjnene op for, at virksomheder står over for en ny dagsorden sat af købestærke kritiske forbrugere, både i forhold til produktionsforhold i lavtlønslande og i særdeleshed i forhold til klimaet.

Så ja, derfor er det, som Scherling Nielsen udtrykte det, både det rigtige at gøre – og på den lange bane en god forretning for virksomheden.

Lego Fonden går nye veje - humanitær hjælp

Også en anden af de førende danske koncerner, Lego i skikkelse af Lego Fonden, kom i samme medie med en opsigtsvækkende nyhed i denne uge: ”Med en ny stor donation på 100 mio. dollars over fem år går Lego Fonden ind på nyt territorium: Humanitær hjælp. Det er børn fra Syrien og rohingyabørn, der får den første portion.”

Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

”Det markerer vores ambition om at øge vores indsats netop her ved at sætte fokus på børns udvikling gennem leg. Vi håber, at andre humanitære aktører, investorer, verdensledere og regeringer vil blive inspireret til at handle og prioritere støtte til udvikling og leg for børn i humanitære kriser,” fremhævede Thomas Kirk Kristiansen.

Nogle vil sikkert tænke den tanke, at det er god PR – men som de og andre sikkert også vil tilføje: Fred være med det.

På vej mod nulstøtte

Ugen bød også på en nyhed, der lover godt for klimaet: EnergiWatch kunne nemlig fortælle, at nye, danske solcelle- og vindmølleprojekter for 269 MW er klar til at blive opført til en rekordlav støttepris, et resultat som Energiministeriet kalder for "en prisrevolution."

Det er den teknologiske udvikling, der driver priserne ned på disse projekter, så de måske snart kan opføres uden støtte. I hvert fald hed det fra chefkonsulent Kristine Grunnet fra interesseorganisationen Dansk Energi: ”Min forventning er, at landbaseret vedvarende energi snart vil blive stillet op helt uden økonomisk støtte. Det har udviklet sig til en rentabel investering, der har en stor og stadigt stigende rolle i den grønne omstilling.”

Mange har appetit på el-net

Energisektoren er i øvrigt også rammen om en, set med danske øjne, forestående kæmpehandel, der sagtens kan ende med at sætte følelserne i kog både her og der: En kreds af danske og internationale investorer vil i nær fremtid byde på Ørsteds milliardforretning i det sjællandske elnet, Radius. Med i spillet er det jysk-fynske energiselskab Ewii, skriver EnergiWatch. Uofficielt er handlen vurderet til at ligge på mellem 10 og 15 mia. kr., om end langt højere beløb også har været fremme i medierne.

Også Seas NVE, næststørste aktionær i Ørsted, har været nævnt side om side med ATP, ligesom PKA er i samarbejde med den canadiske pensionskasse Omers. Desuden menes også australske First State Investments at være med som bydere, ligesom canadiske CDPQ samt tyske Allianz ifølge medier skulle have vist interesse.

Set med erhvervspressens øjne skal en sådan handel, afhængig af køberen, nok kunne trække nogle store overskrifter om enten mulig monopoldannelse eller problematisk udenlandsk ejerskab.

Minister: Lad være med at grave grøfter

Store overskrifter har der allerede været på vores politiske erhvervsmedie, PolicyWatch, i en serie artikler om en ny organisering af det offentliges investeringsfremme. En organisering, der bl.a. er blevet kaldt noget ”københavneri”.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det postulat har fået erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til tasterne og i et debatindlæg på netop PolicyWatch skyder han med skarpt og skriver blandt andet:

”Jeg har fuld forståelse for, at man som politiker kan være irriteret over at miste ansvaret for en opgave. Hvad jeg har langt mindre forståelse for, er når man forsøger at grave grøfter mellem Vest- og Østdanmark, når regeringen helt tydeligt har sikret en fortsat robust indsats for investeringsfremme i både øst og vest.”

Det sidste ord er heller ikke skrevet i den sag.