Hele seks ministre skulle der til for at præsentere regeringens store klimaplan med 38 nye initiativer til at gøre kloden til et grønnere og dermed mere sikkert sted at leve – alt andet lige.

Anført af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde ministrene det klart for kommende vælgere, kan man vel godt tilføje, at blå blok også tænker grønt. Men det varede ikke længe før det ene og det andet initiativ blev skudt ned fra flere sider.

Det kan for menigmand være svært at vurdere de ret tekniske beregninger, der ligger bag regeringens tal, der viser, at "Danmark er godt på vej mod at opfylde sit klimamål i EU i 2030". Ifølge generalsekretær for Greenpeace i Norden, Mads Christensen, er der i forbindelse med beregningerne decideret tale om ”kreativ bogføring”.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau/scanpix

Direktør Claus Ekman fra Det Økologiske Råd, mener, at størstedelen af de ”udmeldte reduktioner kommer fra skrivebordsøvelser, der muligvis kan have en effekt, men som ikke for alvor rykker noget.”

Næ, regeringen skulle i stedet gå efter landbrugets udledning af kvælstof, mener han, og det samme gør sig gældende for de fleste af oppositionspolitikerne. Med de miljømæssige briller på, er det måske nok en rigtig betragtning.

Problem 1 i den sammenhæng er bare, at dansk landbrug på en række fronter er tvunget i knæ af lave priser på svinekød og mælk og høje priser til foder. Hvis de rammes yderligere, skal de givetvis kompenseres med milliarder af skatteyderbetalte kroner – og så i et valgår.

Problem 2 er, at mange landmænd, der opererer på farme på størrelse med mindre og mellemstore virksomheder, måske så søger uden for landets grænser for at producere. Og det er skidt for såvel klimaet som Danmarks eksport af fødevarer.

Det er sgutte nemt at lovgive, så alle bliver tilfredse, som de siger ude i byen.

Storfusion og opkøb

Energisektoren var i den grad også i fokus, da en storfusion torsdag formiddag blev offentliggjort. Ja, faktisk skete det et par timer før på EnergiWatch, der erfarede det fra kilder, men det ville være pral at nævne her.

Niels Duedahl, SE, bliver ny adm. direktør for Norlys, hvis fusionen gennemføres.

I hvert fald trækker det nu op til en fusion af energiselskaberne SE og Eniig til et af landets største energiselskaber. Det nye selskab kommer til at hedde Norlys, hvis repræsentantskaberne i begge selskaber vedtager planen, der også skal godkendes af de danske konkurrencemyndigheder. Sker det, vil det nye selskab få en egenkapital på 18 mia. kr., samlede aktiver på 30 mia., en driftsindtjening på ca. 1,9 mia. kr. samt en omsætning på ca. 8 mia. kr.

Det blev også ugen, hvor landets største energikoncern, Ørsted, betalte 3,3 mia. danske kroner for 100 pct. af aktierne i amerikanske Deepwater Wind.

Og i en anden boldgade foretog cleantech-koncernen Velux, mest kendt for ovenlysvinduer, sit største opkøb til dato: Det tyske selskab Jet-Group.

Massefyringer i DR

I DR løb organisationen derimod tør for energi, da det blev onsdag. Efter krav om nedskæringer har en omlægning affødt afgang til to direktører og en slankning af det samlede antal årsværk i DR, der onsdag blev reduceret med i alt 382 stillinger.  205 medarbejdere afskediges, 64 medarbejdere har indgået en aftale med DR om en frivillig fratrædelse. Derudover er 87 stillinger blevet nedlagt gennem omplaceringer. 26 chefstillinger er blevet nedlagt.

Og nu til noget helt andet.

Ny aktør gjorde sin entré på markedet for høreapparater

De færreste er måske bevidste om det, men Danmark er verdens førende producent af høreapparater, anført af William Demant, GN Hearing og Widex. I denne uge kom en helt ny spiller på banen, nemlig amerikanske Bose, der har fået godkendt et nyt høreapparat, som i USA kan sælges uden om audiologerne, altså i en form for håndkøb.

Høreapparatet er relativt billigt og rettet mod mennesker med begrænset høretab og er ikke umiddelbart en konkurrent til de danske selskaber. Men sagen er, at andre store, verdensomspændende selskaber, herunder Apple, med jævne mellemrum rygtes på vej ind i høreapparatbranchen. Og når den type selskaber først får foden indenfor på et marked, kan det hurtigt få appetit på mere – og måske også gå ind i de markeder, hvor de traditionelle spillere opererer. Nyheden resulterede da også i et kursfald for de danske børsnoterede selskaber.

Aktier dykker

Hvis der er noget, som investorer ikke kan lide, så er det nemlig usikkerhed. Og det er også grunden til, at aktierne, globalt set, og over en bred front har haft en hård tid de seneste måneder, og ikke mindst i den forgangne uge. Her begyndte nogle medier sågar at bruge ordet finanskrise. Langt de fleste professionelle aktører er formentlig enige om, at vi slet, slet ikke er der.

Men det skaber altså uro, når renterne stiger i USA, og præsident Trump erklærer handelskrig til højre og venstre, mens EU og UK slet ikke ved, hvilken side de skal gå til i brexit-forhandlingerne.

Storbritanniens premierminister Therese May skal komme med indrømmelser inden brexit-topmødet i den kommende uge, lyder det fra to professorer over for PolicyWatch.