FinansWatch

Virksomhedshandler i allerhøjeste gear

På globalt plan blev der handlet virksomheder og indflydelsestunge aktieposter for gigantiske summer i 2017. Men også danske selskaber købte og solgte virksomheder eller aktieposter for store milliardbeløb. Her er 20 handler - fik du de vigtigste med?

Henrik Tüchsen, redaktionschef på Watch Medier, har fokus på de vigtigste nyheder for dansk erhvervsliv.

Tidligere tiders medieoverskrifter om ”millionhandler”, når virksomheder køber op, fusionerer eller sælger fra, er efterhånden erstattet af ”milliardhandler”. I USA og andre af de største lande er handlerne ofte så store, at beløbene næsten ikke er til at forholde sig til for almindelige mennesker, men også i Danmark bliver der handlet for milliardbeløb.

Financial Times kunne fredag fortælle, at fusioner og opkøb på verdensplan for fjerde år i træk overstiger 3.000 mia. dollars, eller omkring 18.750 mia. kr.

 

COLOURBOX14112799.jpg
Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Det mest interessante er dog, at udviklingen kædes sammen med, at virksomheder i de fleste brancher kører sig i stilling til at kunne håndtere den digitale udvikling og ikke mindst de dramatiske ændringer som offensive mastodonter som Google, Facebook, Amazon og Netflix medfører for de pågældende brancher. For nu at nævne de mest kendte.

I Amazons tilfælde har vi også set, at selskabet er gået den anden vej og har købt stort op i fysisk detailhandel med overtagelsen af Whole Foods og måske også er på vej ind i medicinalindustrien, hvor Google i øvrigt er meget aktiv. Berlingske kunne også i juledagene fortælle, at Amazon med dets nethandel i 2018 for alvor vil gå ind på det nordiske marked. Konsekvensen kan være, at det vil blive rykket endnu mere rundt på de danske net-vaner, siger Rune Werliin, marketingdirektør i analysefirmaet AudienceProject, til avisen.

netflix design.jpeg

Foto: PR

Mange danskere kender også i dag de seje serier af forskellig karakter på Netflix, vel typisk de meget dyre amerikanske serier. Det vil Venstre gøre noget ved. Partiet ønsker ifølge et udspil denne uge, at danskerne skal have meget mere danskproduceret indhold på en app og en 24-timers tv-kanal kaldet Danflix. Det skal være en dansk public service-pendant til Netflix.

Medieforhandlinger lige om hjørnet

Partiet ønsker med en public service pulje på op mod 500 mio. kr., at andre end DR kan producere public service indhold og journalistik. Finansieringen af puljen skal hovedsageligt komme fra licensmidlerne til DR, der skal undvære 300-400 mio. kr. af de 3,7 mia. kr., som DR får i dag. 100 mio. kr. skal barberes af mediestøtten. Regeringen forventer at fremlægge et udspil til et nyt medieforlig i januar eller februar 2018 med henblik på ikrafttræden i 2019.

De forhandlinger bliver det store tema i mediebranchen næste år. Og hvem ved, hvad det resultat kan afføde af fusioner og opkøb – inden for de rammer, nogle vil kalde dem snævre, som konkurrencemyndighederne tillader herhjemme.

Nu vi er ved giganterne, er det også vurderingen, at Netflix' og Facebooks indtog på medie- og filmmarkedet er årsagen til, at Rupert Murdoch solgte en stor portion af af sine aktier i 21st Century Fox til Walt Disney. En handel til 66 mia. dollars.

Apropos fusioner og opkøb så var der bestemt også mange nyheder på den front. Her er nogle af de mest fremtrædende handler i 2017:

Toppen af M&A transaktioner i 2017 iflg. Bloomberg – hvis man ser på danske mål for opkøb:

 

1. Totals køb af Maersk Oil & Gas (46,9 mia. kr.)

2. Kapitalfondes køb af Nets (39,8 mia. kr.)

3. Pensionsselskabers køb af Nykredit aktier (19,1 mia. kr.)

4. ATP og OTPP’s køb af ejerandel i Københavns Lufthavne (18,9 mia. kr)

5. Fergusons salg af DT Group (12 mia. kr.) AFLYST, men siden splittet op og solgt

6. Split af Nilfisk til aktionærer (8,1 mia. kr.)

7. Trygs køb af Alka Forsikring (8,2 mia. kr.)

8. APM Holdings køb af Maersk Tankers (7,3 mia. kr.)

9. ATP’s køb af ejerandel i 16 indkøbscentre fra Danica (7,1 mia. kr.)

 

Blandt andre store virksomhedshandler eller handler med store aktieposter er:

 

* Danicas køb af SEB

* Mærsks køb af Hamburg Süd

* Ineos’ opkøb af Dongs Oil & Gas

* Salling Fondenes køb af de sidste 19 pct. af aktierne i Dansk Supermarked fra Mærsk

* Axcels køb af aktiemajoriteten i den familieejede kølespecialist Nissens

* Ambu køb af Invendo Medical

* Globalconnects købt af fibernetleverandøren Nianet

* Niams køb af 2100 boliglejemål og 375 erhvervslejemål i selskabet HD Ejendomme

*SE køber Boxer

*JP/Pol køber knap halvdelen af Børsen

*Storytel køber forlaget People's Press.

 

Købstilbud afvist

Københavns Lufthavn
Foto: Ritzau Scanpix/Martin Lehmann

Foto: Martin Lehmann/Ritzau/Arkiv

En handel, der derimod ikke bliver til noget, er statens salg af aktier i Københavns Lufthavne. ATP og OTPP, Ontario Teachers' Pensions Blan Board, afgiv i december i år et pligtmæssigt købstilbud på statens 39,2 pct. af aktierne. Men det tilbud har staten takket nej til, oplyste selskabet i en meddelelse onsdag.

Kapitalfonde i aktion

En væsentlig årsag til, at vi de seneste år har set så mange, ofte store, handler, er, at pengene vælter ind i kapitalfondene, der i sagens natur hele tiden er på jagt efter en god forretning. En anden årsag beskrives i FT meget godt af Eileen Nugent, der er M&A partner i det store amerikanske rådgiverfirma Skadden:

"Alle industrier bliver disruptet, alle forsøger at respondere på teknologiske forandringer, ingen ønsker at blive ladt uden for, og det er årsagen til, at mange selskaber køber strategiske aktiver for bedre at kunne konkurrere globalt."

Alt tyder på, at den udvikling vil fortsætte i 2018.

Godt nytår.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere